Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerner, Henrik, 1629-1700 Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fod de 3dobbelte Lænker og Jærnlod paa 36 Pund, som han til
evig Amindelse lod ophænge i Birkerød Kirke, hvor de endnu
findes. Mærkerne fra Pinebænken bar han paa sine Hænder til
sin Dødsdag.
I 33 Aar sad G. derefter i Birkerød Præstegaard, hvor han
udfoldede en rig Virksomhed baade som Sjælesørger og som
Forfatter i mange forskjellige Retninger. 1680 tog han Magistergraden,
1690 blev han Provst i Lynge-Kronborg Herred. Den aandelige
og legemlige Spændkraft, som udvikledes under hans Lidelser,
slappedes mærkelig nok ikke, efter at han var ført ind i
fredeligere Forhold. Tvært imod synes den at have trængt til større
Udfoldelse, og der er faa Omraader inden for vor Kulturudvikling,
saaledes som den den Gang fremtraadte, hvortil han ikke følte
Trang til at yde sit Bidrag. Skjønt han under Krigen var bleven
fuldstændig udplyndret, synes hans Forhold dog i kort Tid at have
forbedret sig saaledes, at han efter Forløbet af faa Aar sad i gode
Kaar uden Bekymring for økonomiske Vanskeligheder. Præstekaldets
Indtægter vare i og for sig gode, men dertil føjedes i 1660 for god
Tjeneste i Ufredstiden aarlig 200 Rdl. af Bergenhuses uvisse
Indkomster, og indtil 1688 havde han Birkerød Kirketiende. Som en
Mærkelighed kan endnu tilføjes, at han indtil 1679 havde Retten
til Krohold i Birkerød. Han var, som det synes, efter den Tids
Fordringer en dygtig Landmand, der ogsaa forstod at vejlede sine
Sognefolk, f. Ex. til en rationel Maade at gøde paa. Samtidig
med at han syslede med litterær Virksomhed, droges han saaledes
paa mange Maader ud i det praktiske Liv. Hans livlige Natur
drev ham til at færdes langt ud over Sognets Grænser. Snart
aflurede han Naturen dens Hemmeligheder, og snart indsamlede
han ved sit Klarsyn paa Almuens Ejendommeligheder Leveregler
for Dagsgjerningen under de vexlende Aarstider. Han optegnede
flittig, hvad han saa og hørte paa sine daglige Udflugter, og dette
satte sine Mærker dels i hans Husraad i Tillægget til hans
Oversættelse af Hesiod og dels i P. Kyllings «Viridarium Danicum»
(1688), hvori Meddelelserne om de Planter, der findes i Birkerøds
Omegn, ja i en stor Del af Nordsjælland, skyldes G.
Men hans litterære Virksomhed satte paa samme Tid
mærkelige Frugter, først i hans: «De vises politica practico-sacra» og
«De vises oeconomica practico-sacra», begge fra 1662. Disse
Arbejder, som efter Nutidens Sprogbrug nærmest kunne betegnes som
en social Ethik, udgjøre G.s Hovedværk og fortjene endnu at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
