- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
57

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjøe, Axel, 1537 - Gjøe, Birgitte, o. 1511-1574

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aalborghus og var i denne Stilling virksom ved Munkenes Forjagelse fra
Graabrødre- og Helligaandsklostrene. Efter Frederik I’s Død var
han blandt de Mænd, hvem Befalingen i Jylland betroedes, men
forflyttedes s. A. til Vordingborg, hvortil maaske hans tidligere
Adfærd mod Helligaandsklosteret, som nu gjenoprettedes af Rigsraadet,
har bidraget. Ved Grevefejdens Udbrud førte han under Anders
Bille Befalingen i det vestlige Sjælland; men da denne sluttede sig

til Grev Christoffer og forlenedes med Vordingborg, fulgte A. G.
tillige med den øvrige Adel kort efter Exemplet. Grev Christoffer
gjorde ham til sin Raad og sendte ham som Anfører for Rytteriet
til Fyn, hvor han havde stor Del i, at denne Ø indtoges af
Grevens Folk. Senere deltog han i Krigen i Skaane, og da den
skaanske Adel ved Juletid 1534 opsagde Greven Lydighed, sendtes
han med Fanen og Opsigelsen til Greven, hvem han dog forblev
tro. Alligevel bragtes han med en Del andre Adelsmænd i Jan.
1535 som Fange til Kjøbenhavn; dog var han ikke blandt de Adelsmænd,
der senere førtes som Fanger til Meklenborg. Efter Kjøbenhavns
Overgivelse 1536 nævnes han i den store, da udstedte Reces
blandt den sjællandske Adel, men døde allerede 1537 paa Clausholm,
som Faderen synes at have overladt ham, og ligger begraven
i Voldum Kirke. 1533 havde han ægtet Dorthe Lindenov, Datter af
Hans Johansen L. til Fobislet og Birte Eriksdatter Rosenkrantz

(Dipl. Norveg. XI, 679).

A. Heise.


Gjøe, Birgitte, o.1511-1574,
var en Datter af ndfr. nævnte Mogens G. (d. 1544), det 8. Barn i Rækken. Hendes Moder, Mette Albrechtsdatter Bydelsbach, døde allerede 1513, og den moderløse
lille Pige blev da sat i Ring Nonnekloster (ved Skanderborg) for
at optugtes der. Senere, da Faderen havde giftet sig paa ny,
fortsattes Opdragelsen i Fædrenehjemmet paa Skanderborg. Tidlig
skulde hun prøves i Modgangens Skole. Hun var nemlig kun rent
Barn, da Forældrene forlangte, at hun skulde troloves med Jesper
Daa til Enggaard, hvem hun ikke kunde lide. Forgjæves sagde
hun nej, forgjæves tiggede og bad hun; Sagen var afgjort,
Forældrene vilde ikke bryde deres Ord, og et Samtykke blev afpresset
Barnet. Den strænge Stifmoders Død (1528) bragte for saa vidt
Bedring, som B. G. nu tog Mod til sig og erklærede sin Fæstemand,
hvorledes hun var sindet mod ham; men Forholdet mellem dem
var dermed ikke brudt, i det en Trolovelse den Gang var et næsten
lige saa uløseligt Baand som en Ægtepagt. Hendes Fader, der ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free