- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
166

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram, Frederik Terkel Julius, 1816-71, Retslærd - v. Gram, Friedrich, 1664-1741, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

finder her sit reneste Udslag. I Familieretten er han derimod
trykket af A. W. Scheels kort i Forvejen udgivne Behandling, og
Fremstillingen af dette Æmne maatte hvile paa dybere retshistoriske
Undersøgelser, som først Deuntzer optog.

G.s Lærervirksomhed var præget af de samme Egenskaber
som hans Forfattervirksomhed. Tilhørerne kunde ikke altid føle
sig slaaede af de almindelige Begrundelser af hans Læresætninger,
men disse selv og de «Hensigtsmæssighedshensyn», hvormed han
forsvarede dem, – han sondrede efter Tidens Terminologi mellem
«juridiske Hensyn» og «H.ensigtsmæssighedshensyn» – glemtes ikke.

Som Medlem af Konsistorium tog G. med stor Dygtighed virksom
Del i Styrelsen af Universitetets Anliggender. Men ved Siden
af alt dette maa ikke glemmes hans Virksomhed som Regensprovst.
Han havde en ejendommelig Evne til at forstaa og sætte sig i
hjærtelig Forbindelse med de unge og navnlig et ualmindeligt Greb
paa at hjælpe dem paa ret Vej igjen, naar det i en eller anden
Henseende var gaaet galt. Han opgav ingen, saa længe der øjnedes
nogen Mulighed for Redning, og slap ikke Taget, før han følte sig
sikker. I Lovgivningsarbejder kom G. ikke til at tage Del. I 1870
udnævntes han vel til Medlem af Kommissionen til Udarbejdelse af
Forslag til en ny Sø- og Handelslovgivning, men den Sygdom, der
endte med hans Død, begyndte allerede tidlig i 1871.

Erslew, Forf. Lex.

Jul. Lassen.


v. Gram, Friedrich, 1664-1741, Gehejmeraad,
var Søn af Eckhard v. G. til Grahlow, kurbrandenborgsk Dragonkapitajn, og
født i Marts 1664. Han kom til Danmark i Christian V’s Tid og
blev Jagtpage. Som saadan blev han 1684 tillige med den kgl.
Overjæger og andre Jagtbetjente af Kongen sendt over til Jylland,
hvor Ulvene anrettede store Ødelæggelser. Om Rejsen over det af
Drivis opfyldte Store Bælt og om de Farer og Lidelser, han udstod
paa den, har han selv givet en Beretning. – Efter at være bleven
Kammerjunker blev G. forfremmet til Hofjægermester i Sjællands
Stift, i 1708 blev han Etatsraad, fik 1714 Danebrogsordenen og blev
1718 Amtmand i Frederiksborg og Kronborg Amter. I denne sidste
Egenskab tog G. virksom Del i de betydelige Arbejder, der paa
den Tid foretoges til Dæmpning af Sandflugten i Egnen af Tisvilde;
der gravedes en Kanal, af Ingeniørmajor Eberlein, og plantedes
Marehalm i Mængde. I 1738 rejstes der til Amindelse om
Sandflugtens Dæmpning en Mindestøtte ved Tisvilde. I 1725 var G.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free