- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
186

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Grambow, Diderik Otto, 1732-73, Stiftamtmand - Grand, Jens, -1327, Ærkebiskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stiftsbefalingsmand over Throndhjems Stift og Amtmand over samme Amt. I
dette Embede lagde han en stor Arbejdsdygtighed og megen
Indsigt for Dagen; han ønskede at se alt med egne Øjne, gjennemsøgte
omhyggelig sit Arkiv og vidste i sin hele Embedsførsel baade
at gjøre sig respekteret og elsket. Det norske Videnskabernes
Selskab gjorde ham til Medlem 1768, og i det følgende Aar blev han
Ridder af Danebrog. 30. Juli 1772 beskikkedes han til Stiftsbefalingsmand
over Akershus Stift og Amtmand i samme Amt samt Præses
i Overhofretten. Med Iver begyndte han ligeledes her sin
Embedsvirksomhed; han kom efter en længere Inspektionsrejse paa sin
Fødselsdag 1773 tilbage til Christiania og deltog, skjønt allerede
syg, i det Selskab, hans Frue for Anledningen havde ladet indbyde;
Sygdommen forværredes imidlertid, og 11 Dage senere afgik han
ved Døden, 15. April 1773. Han bisattes med stor Højtidelighed i
vor Frelsers Kirke i Christiania, men overførtes senere til den
Adelerske Familiebegravelse i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn. –
Han blev gift 13. Avg. 1765 med Elisabeth Sophie Lente-Adeler
(f. 1735 d. 22. Febr. 1788), Datter af Gehejmeraad og Amtmand
Theodor L.-A. (I, 97). Ægteskabet var barnløst.

Saml. af Minde-Taler, udg. af H. J. Wille, S. 77 ff.
Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. I, 465.
W. Lassen, Norske Stamtavler S. 61.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Grand, Jens, –1327, Ærkebiskop,
var en Søn af Torbern, der var «miles curialis», d. v. s. Kongens Vederlagsmand, og Cæcilie, en Søster til Biskop Peder Bang af Roskilde (I, 494); som
Barn maa han have oplevet i det mindste de sidste Stadier af
dennes og hans Morbroder Jacob Erlandsens Strid med Kronen,
og disse Indtryk have fæstet sig dybt i J. G.s Sind. Selv fik han
ogsaa tidlig en fremragende Stilling i Kirken; efter at være blevet
oplært ved Roskilde Domkirke og have studeret i Frankrig blev
J. G. o. 1280 Domprovst i Roskilde, og strax ved sin Ansættelse
kom han til at tage Stilling imod Kongen, Erik Glipping. Denne
fratog ham Mikkelskirken i Slagelse, der efter J. G.s Paastand var
annekteret til Domprovstiet, og da Erik endelig for saa vidt gav
efter, som han præsenterede J. G. selv til den omstridte Kirke,
modtog Domprovsten den vel, men nedlagde tillige en Protest, for
at hans Embede ikke siden skulde faa Skade af dette Præcedens
(1283). Egne Oplevelser ikke mindre end hans Familieforbindelser
bidroge saaledes til, at han med Sympathi fulgte den Stormandsopposition,
der paa denne Tid rejste sig imod Erik Glipping og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free