Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grand, Jens, -1327, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at J. G. skulde fængsles. Erik Menveds Broder
Christoffer udførte Daaden; tidlig om Morgenen
9. April 1294 fik han J. G. lokket ud af hans Bolig;
strax blev han greben og sammen med Domprovsten,
Jacob Lange, ført hastig til Søborg. Her sad han over
halvandet Aar i et elendigt Fangehul, bedækket med
Lænker og plaget paa alle Maader; Kongen tilbød ham
nok Friheden, men kun paa Vilkaar, som J. G. umulig
kunde gaa ind paa.
Det er betegnende, at J. G.s Fængsling og haarde
Behandling ikke formaaede at vække nogen almindelig
Sympathi for ham i Danmark; Interdiktet blev ikke
overholdt, den lavere Gejstlighed stod helt paa
Kongens Side) og selv Bisperne viste kun deres fangne
Medbroder ringe Interesse. Pavestolen tog sig derimod
hurtig af Sagen; efter at en 2aarig Sedisvakance var
endt ved Cølestin V’s Valg (Avg. 1294), truede denne
Kongen med Bandsættelse, om han ikke strax løsgav
J. G., og hans Efterfølger, Bonifacius VIII, sendte
Kardinal Isarn til Danmark for at virke herfor. Da
denne kom til Norden, var J. G. dog allerede sluppet
ud af Fængselet (13. Dec. 1295). Enhver kjender den
romantiske Maade, hvorpaa, den trofaste Morten
Kok befriede sin fangne Herre; Beretningen derom
staar i «Fængselshistorien», en samtidig Skildring,
som Huitfeldt siden lod trykke i dansk Oversættelse,
og den er vist i alt væsentligt at lide paa.
Fyldt af Harme og Bitterhed drog J. G. nu til Rom;
undervejs var det, at han i Brügge lod falde
den Ytring, at det var ham ligegyldigt, om det
var Hertug Valdemar eller en Jøde eller Saracen
eller Hedning eller selve Djævelen, der regerede
i Danmark, naar det blot ikke var Kong Erik eller
hans Broder. I Rom begyndte nu for en af Paven nedsat
Kommission en vidtløftig Retsforhandling, hvis Akter
delvis ere bevarede; Kongen var repræsenteret af sin
førnævnte Kansler Martin, og begge Parter overvældede
hinanden med de mest hadefulde Beskyldninger. Dommen
faldt 23. Dec. 1297 og gik Kongen stærkt imod;
J. G. skulde gjenindsættes i alle sine Rettigheder,
Vejlekonstitutionen blev stadfæstet, og Kongen
skulde bøde 40000 Mark Sølv til J. G. foruden
9000 Mk. som Skadeserstatning for de Tab, der vare
tilføjede denne. Da Kongen hverken vilde eller kunde
efterkomme denne Dom, forkyndtes der Interdikt over
Riget. J. G. havde imidlertid forladt Kurien og
opholdt sig i de følgende Aar i Lybek eller paa sit
Slot Hammershus paa Bornholm; han var stadig lige
ubøjelig, men Pave Bonifacius blev efterhaanden træt
af Sagen. Da Erik Menved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
