- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
206

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grose, Michael Ehregott, -1795, Musiker - Grote, Otto Baron, 1636-93, hannoveransk Premierminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Grose, Michael Ehregott, –1795, Musiker.
1784 var han Organist i Brandenburg a. d. Havel; der fra skal han
i 1787 være taget til Christianssand, og strax efter
Nytaar 1789 træffe vi ham boende i Kjøbenhavn. Her
synes han fra Begyndelsen af at have ført en temmelig
kummerlig Existens som Musiklærer. Han søgte at
skaffe sig et Navn og en Virksomhed som praktisk
Musiker ved at optræde dels som Orgelvirtuos, dels
som Koncertdirigent, men havde ikke Lykken med
sig. Alt, hvad han opnaaede, var i 1791 at faa en
lille Ansættelse som Organist ved Frederiks tyske
Kirke paa Christianshavn, og hvad enten det skyldtes
Sygdom, slet Økonomi eller andre Aarsager, sank han i
dybere og dybere Nød. Sin Hustru, Frederikke Dorothea
Rachel f. Sandig, mistede han 19. Okt. 1791, selv døde
han faa Aar senere, 24. Sept. 1795. G. var en duelig
Klaver- og Orgelspiller, uddannet af sin Fader, der
atter havde haft Joh. Seb. Bach til Lærer. Tillige
var han en ret flittig Komponist, og foruden Sange
og Klaverstykker, til Dels af instruktiv Natur,
hvoraf nogle udkom i Tyskland (1780-85), andre her
i Kjøbenhavn (1791), skrev han ogsaa større Ting,
saasom Koncerter for de Instrumenter, han særlig
dyrkede, Motetter til Brug i Kirken og flere Kantater
til Texter af Haste, Chr. Hertz og Abrahamson, der
i Aarene 1792-95 bleve opførte i forskjellige af
de daværende musikalske Klubber. Hans Evner i denne
Retning vare imidlertid ikke betydelige.

Cramer, Mag. der Musik II, 262.
Musikforeningens Festskrift I, 110 ff. 135.

V, C. Ravn.


Grote, Otto Baron, 1636-93, hannoveransk Premierminister,
blev født 25. Dec. 1636 i Sønderborg. Hans Fader, Thomas G. (f. 1594, d.
o. 1657 som «Grossvogt» i Lyneborg-Celles Tjeneste),
var en Tysker, der 1627-37 var ansat hos Hertug
Hans den yngres Sønner Christian og Alexander samt
hos den sidstes Enke. I denne Tid ægtede han (1634)
Berta Cathrine Ahlefeldt (Georgsdatter), men forlod
igjen Sønderjylland for i Hjemlandet at opnaa en
høj Stilling. Barnet fulgte med til det nye Hjem,
studerede siden i Helmstedt og anvendte Aarene 1656-61
paa den sædvanlige Udenlandsrejse. En af hans Hertugs
Søstre var imidlertid Dronning Sophie Amalie, som nu
paa egen Haand kaldte den unge, højtbegavede Mand
til Lærer for sin Søn Prins Jørgen. Som Aktør og
Kavallér optræder han derefter ved Hoffets Fester;
men Rollen som Skolemester for en tungnem Dreng laa
mindre godt for ham. Da Dronningens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:24 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free