- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
207

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grote, Otto Baron, 1636-93, hannoveransk Premierminister - Groth, Georg Vilhelm Arnold, f. 1842, Landskabsmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Yndlingsbroder, Johan Frederik, 1665 satte sig
i Besiddelse af Kalenberg (Hannover) som sin Del
af Arven efter den ældste Broder, fik G. derfor
Dronningens Tilladelse til at træde i Tjeneste
hos ham. At Kongen tog sin Gemalinde en saadan
Egenraadighed ilde op, skadede ikke G., der i
Hannover fandt sig sin rette Tumleplads og hurtig steg
til de højeste Stillinger. Fra nu af vedkommer hans
Levned dog ikke den danske Historie, om end Danmark
ikke undgik at føle Trykket af hans Virksomhed,
navnlig 1683 og følgende Aar. Men da Hannover 1693 i
den svævende Arvestrid om Sachsen-Lauenborg drister
sig til ulovlig at kaste Besætning ind i Ratzeburg,
forpurrer Christian V Anslaget ved at belejre og
erobre Byen. G., der da netop kom hjem fra Wien,
afsendtes strax til Christian V; men Døden indhentede
ham paa Vejen 5. Sept. 1693 i Hamborg. Han var gift
med Anna Dorothea Ahlefeldt (Henriksdatter) og havde
med hende 11 Børn. 1689 gjorde Kejseren ham til Baron.

Allg. Deutsche Biographie IX.
Brasch, Prinds Georg.

Fr. Krarup.


Groth, Georg Vilhelm Arnold, 1842-99, Landskabsmaler.
Vilh. G. er født i Kjøbenhavn 9. Marts
1842 og Søn af Apotheker Johan Daniel Herholdt G. og
Cathrine Louise f. Ahlers, Datter af Kjøbmand A. i
Løgumkloster. Efter at have taget Præliminærexamen
i det v. Westenske Institut modtog han sin første
kunstneriske Uddannelse i F. F. Helsteds Tegneskole og
besøgte derefter Kunstakademiets Skoler fra 1861 af,
blev Elev paa Modelskolen 1863, men maatte afbryde
denne sin Læretid, medens han i Krigen 1864 aftjente
sin Værnepligt. Kommen hjem fra Krigen fortsatte
han sin Uddannelse paa Akademiet, som han forlod
1866. G. udstillede s. A. for første Gang og har
fra den Tid af stadig været repræsenteret paa
Akademiets Udstillinger. I Aarene 1872-78 har han
foretaget forskjellige Studierejser, væsentlig til
Italien og Paris. Ved sit «Strandparti i Nærheden
af Fiskerlejet Lynæs», der var udstillet 1870,
vakte G. megen Opmærksomhed paa Grund af den fine
Tone over Strand, Sø og Luft, og det er især ved
lignende Motiver fra Lille Bælt, og Hellebæk Strand,
at han har vundet et smukt Navn blandt den yngre
Slægt af Landskabsmalere. Den kgl. Malerisamling
kjøbte 1874 «Hedeparti med en Mose», men desuden
have de forskjellige Kunstforeninger her i Landet,
Udstillingens Tombola og det malerikjøbende Publikum
stedse vist megen Interesse for Kunstnerens tiltalende
Arbejder. G. døde 14. Sept. 1899.

H. R. Baumann.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free