Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, 1783-1872, Præst og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han frygtede for en Tid, da Statsroret kunde blive lagt i Pøbelens
og Børnenes Hænder («Politiske Betragtninger», 1831). Han havde
imidlertid en «urimelig» god Tro til det danske Folk, og han haabede,
at dette, der ikke var en undertvungen Trælleflok, men et fribaaret
Folk, skulde kunne hæves op til en langt friere Stilling end de fleste
andre Folkefærd; «men Forskjel maa der altid blive i en Stat».
Han var ingen Ven af Rigsdage, men da de hørte til Dagens Orden,
raadede han til at afværge de Farer, de medførte, ved i Tide at
sørge for en forsvarlig folkelig og borgerlig Oplysning, og allerede
i «Nordens Mythologi» udkastede han Tanken om et borgerligt og
ridderligt Akademi, som skulde være et Fristed for det levende Ord.
Alle Former af «Drengevidenskabelighed» vare ham en Gru, og han
mente, at den egentlige Oplysning burde henlægges til Ungdomsaarene,
«Aandens Skabertime», og da væsentlig meddeles gjennem
Foredrag og Samtaler. Sorø, «hvor Axel hviler i lyse Kor, og
Holberg smiler ad Fejl i Nord», udpegede han som det bedste
Sted til en Ungdomsskole for det danske Folk. Men i Gøteborg
ønskede han rejst en videnskabelig Højskole, fælles for Nordens
Folk, til fri, selvstændig Livsoplysning i nordisk Aand, en Blanding
af et Videnskabernes Akademi og et nordisk Oxford. For at vise,
hvad han mente med Arbejdet paa Folkets Gjenfødelse i Nordens
Aand, holdt han 1838 paa Borchs Kollegium de Foredrag, der efter
hans Død ere udgivne under Titelen «Mands Minde», og s. A. digtede
han sin berømte Sang om Modersmaalet.
Men skjønt Præsten i denne Tid var traadt i Skygge for Bogormen
og Folkeopdrageren, var Kirkens Tjeneste ingenlunde glemt.
Han omarbejdede en Del af sine Prædikenopskrifter fra vor Frelsers
Kirke til «Søndagsbogen», en Prædikensamling i 3 Bind (1827-30),
der hører til de mærkeligste, Kristenheden ejer. Ingensteds i hans
mange andre Skrifter faar man paa én Gang et saa levende Indtryk af,
hvad der var den egentlige Grundkraft i hans Liv, og tillige en saadan
Forestilling om, i hvilken Grad han havde det poetisk-profetiske
Ord i sin Magt. Stundum nærmer hans Prædiken sig til Salmetonen,
og da «Søndagsbogen» var færdig, brød Salmevældet frem.
Allerede tidligere havde han skrevet enkelte Salmer, og han havde
ogsaa, som P. E. Müller med et Oehlenschlägersk Udtryk sagde,
«med varsomt Klæde visket Støvet af gamle Dages Guld». Nu
fattede han Planen til et «Sangværk», et kristeligt Sidestykke til
Herders «Stimmen der Völker», der skulde omfatte den ældre danske
Salmedigtning i lempet Skikkelse, Salmer fra andre Folkekirker og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
