- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
247

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, 1783-1872, Præst og Digter - Grundtvig, Svend Hersleb, 1824-83, Litteraturforsker og Sprogmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

C. Flor, Kort Fremstilling af G.s mythologiske og historiske Betragtningsmaade, 1865.
J. Steenstrup, Historieskrivn. i Danm. i d. 19. Aarh.
F. Rønning, G. som Æsthetiker, 1883.
R. Schmidt, Om det intuitive Geni med særligt Henblik paa G., 1879.
F. Hammerich, G. og det forenede Venstre, 1875.
N.Lindberg, G.s politiske Stade, 1876.
J. K. Madsen, G.s Jordefærd og det kirkelige Vennemøde, 1872.
F. Rønning, Hundrede Aar, 1883.

Fr. Nielsen.
1824-83, Litteraturforsker og Sprogmand">

Grundtvig, Svend Hersleb, 1824-83, Litteraturforsker og Sprogmand,
fødtes 9. Sept. 1824 paa Christianshavn, hvor hans
Fader, foran nævnte N. F. S. G., den Gang var Kapellan ved Frelserens
Kirke. Pastor G. ledede selv sine Sønners Opdragelse, ved
hvilken hans egne pædagogiske Anskuelser vare raadende. G. lærte
Religion, Græsk, men ikke Latin, Geografi i nøje Forening med
Historie, dernæst Nordens Sprog og Litteratur, i Islandsk fik han
Undervisning af Jón Sigurðsson; Engelsk lærte han tidlig ved
Omgang med en engelsk Kammerat. Hvor fri end Undervisningen
var, fordrede Faderen dog, at Børnene erhvervede sig Kundskaber,
og at de læste flittig; men om end G. tidlig naaede Modenhed,
maatte han dog endnu nede i Manddomsaarene savne haardt et
bredere Grundlag af Kundskaber, hvilket han efterhaanden med
større Besvær maatte søge at indvinde. «Min yngste Søn kom
forleden Aften» – skriver Pastor G. 1. Maj 1841 – «og spurgte
mig, om jeg havde noget imod, han blev Ingeniørofficer, da han
jo ikke maatte blive Student som de andre, og det var ham alt for
haardt ingen Ting at være. Det var mig en haard Nød at knække;
thi sandt er det jo, at jeg ikke har beregnet mine Sønners Dannelse
paa det nuværende Øjeblik, men paa den ny Tid, jeg venter.»
Imidlertid faldt G. til Føje lige over for Faderens Redegjørelse. «Nu
sidder han igjen rolig og lidt dybere i Iliaden, i de danske og
engelske Kæmpeviser og i sine adelige Slægtregistre.»

2 Aar tidligere havde Faderen erhvervet et Haandskrift med
Folkeviser fra 1656, som i høj Grad havde tiltrukket sig G.s
Opmærksomhed, da det indeholdt Viser, som endnu ikke vare udgivne,
og Opskrifter af de allerede bekjendte Viser, der afvege baade i
Form og Indhold fra de udgivne Texter. «Denne gamle Folkedigtning
blev fra nu af Udgangs- og Midtpunktet for alle mine
Studier og Interesser», skriver G. senere (1877). Han gjorde
Bekjendtskab med Folkeviserne fra England og blev slaaet ved disses
Lighed med de danske, og kun 18 Aar gammel debuterede han
med et Hæfte «Engelske og skotske Folkeviser fordanskede», der
efterfulgtes af 3 andre (1842-46); her vare de smukke Digte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free