Print (PDF) - On this page / på denna sida - Grundtvig, Nicolai Frederik Severin, 1783-1872, Præst og Digter - Grundtvig, Svend Hersleb, 1824-83, Litteraturforsker og Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C. Flor, Kort Fremstilling af G.s mythologiske og historiske Betragtningsmaade, 1865. J. Steenstrup, Historieskrivn. i Danm. i d. 19. Aarh. F. Rønning, G. som Æsthetiker, 1883. R. Schmidt, Om det intuitive Geni med særligt Henblik paa G., 1879. F. Hammerich, G. og det forenede Venstre, 1875. N.Lindberg, G.s politiske Stade, 1876. J. K. Madsen, G.s Jordefærd og det kirkelige Vennemøde, 1872. F. Rønning, Hundrede Aar, 1883. Fr. Nielsen. </chapter><chapter name="Grundtvig, Svend Hersleb, 1824-83, Litteraturforsker og Sprogmand"> Grundtvig, Svend Hersleb, 1824-83, Litteraturforsker og Sprogmand, fødtes 9. Sept. 1824 paa Christianshavn, hvor hans Fader, foran nævnte N. F. S. G., den Gang var Kapellan ved Frelserens Kirke. Pastor G. ledede selv sine Sønners Opdragelse, ved hvilken hans egne pædagogiske Anskuelser vare raadende. G. lærte Religion, Græsk, men ikke Latin, Geografi i nøje Forening med Historie, dernæst Nordens Sprog og Litteratur, i Islandsk fik han Undervisning af Jón Sigurðsson; Engelsk lærte han tidlig ved Omgang med en engelsk Kammerat. Hvor fri end Undervisningen var, fordrede Faderen dog, at Børnene erhvervede sig Kundskaber, og at de læste flittig; men om end G. tidlig naaede Modenhed, maatte han dog endnu nede i Manddomsaarene savne haardt et bredere Grundlag af Kundskaber, hvilket han efterhaanden med større Besvær maatte søge at indvinde. «Min yngste Søn kom forleden Aften» -- skriver Pastor G. 1. Maj 1841 -- «og spurgte mig, om jeg havde noget imod, han blev Ingeniørofficer, da han jo ikke maatte blive Student som de andre, og det var ham alt for haardt ingen Ting at være. Det var mig en haard Nød at knække; thi sandt er det jo, at jeg ikke har beregnet mine Sønners Dannelse paa det nuværende Øjeblik, men paa den ny Tid, jeg venter.» Imidlertid faldt G. til Føje lige over for Faderens Redegjørelse. «Nu sidder han igjen rolig og lidt dybere i Iliaden, i de danske og engelske Kæmpeviser og i sine adelige Slægtregistre.» 2 Aar tidligere havde Faderen erhvervet et Haandskrift med Folkeviser fra 1656, som i høj Grad havde tiltrukket sig G.s Opmærksomhed, da det indeholdt Viser, som endnu ikke vare udgivne, og Opskrifter af de allerede bekjendte Viser, der afvege baade i Form og Indhold fra de udgivne Texter. «Denne gamle Folkedigtning blev fra nu af Udgangs- og Midtpunktet for alle mine Studier og Interesser», skriver G. senere (1877). Han gjorde Bekjendtskab med Folkeviserne fra England og blev slaaet ved disses Lighed med de danske, og kun 18 Aar gammel debuterede han med et Hæfte «Engelske og skotske Folkeviser fordanskede», der efterfulgtes af 3 andre (1842-46); her vare de smukke Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
