- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
254

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grüner, Frederik Carl Ferdinand, 1767-1834, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Statsmagten. Han havde samlet sig mange Kundskaber, var bevandret
i flere Videnskaber, vel en Avtodidakt, men af ikke almindelig
Art, havde Pennen ganske i sin Magt, men forstod ikke at være
Redaktør, og «Kjøbenhavnsposten», der aldrig naaede nogen stor
Læsekreds, led kronisk af Stofmangel, saa at næsten en hvilken
som helst indsendt Artikel kunde være sikker paa Optagelse, naar
den blot angreb noget og ikke gik lige stik imod hans særlige
Meninger. Disse vare vidt forskjellige fra de da fremherskende i
Tiden. Han var udpræget antinational, ikke blot for Danmarks,
men ogsaa f. Ex. for Italiens Vedkommende, han holdt under
Krimkrigen med Russerne, han hadede Studenter og Professorer, hvem
han tilskrev alt det forkerte i Verden, afskyede Bourgeoisiet, men
kunde, som Goldschmidt siger om visse Naturer og til Dels om sig
selv, slutte sig enten til det yderste Demokrati eller til Aristokratiet
eller til begge Dele, og dette sidste blev virkelig Tilfældet med
ham. Efter sin radikale Periode, hvor han var Republikaner og dog
Helstatsmand til det yderste, Socialist, særlig kristelig Socialist, og
dog Forsvarer af ethvert Aristokrati, inklusive det slesvig-holstenske,
demokratisk Erihedsmand og dog Hader af alle Opfindelser og
Maskiner, endte han med «Kronen» (1862-67), et Ugeblad af den mest
udprægede reaktionære Farve, uden at han egentlig kan siges at
være bleven en anden end før. En nobel og hæderlig Karakter
var han helt igjennem, yderst tarvelig og nøjsom i sine Fordringer
til Livet. Det gnavne Ansigt, hvormed han altid afbildedes i
«Korsaren», passede til Dels paa hans Blad og havde nogen
Tilknytning i hans mere end stygge Ydre og sjuskede Person; men
som Menneske var han egentlig Gemytligheden selv, meget
elskværdig, undertiden næsten sentimental. Han henlevede sine sidste
Dage i tilbagetrukken Stilhed, levende af en lille Pension, som hans
aristokratiske Velyndere ydede ham; han døde 19. Febr. 1878. Hans
Hustru var Charlotte Emilie f. Grove (f. 8. Juni 1807 d. 22. April 1891).

Erslew, Forf. Lex.
M. Goldschmidt, Livs-Erindringer og Resultater.
J. Michaelsen, Fra min Samtid S. 78 ff.

C. St. A. Bille.


Grüner, Frederik Carl Ferdinand, 1767-1834, Officer,
Søn af Major ved bornholmske Infanteriregiment Carl August Andreas G.,
fik 1783 Udnævnelse som Sekondlieutenant ved ovennævnte Afdeling,
men blev 1785 forsat til Kongens Regiment, 1789 til 1. sjællandske
Bataillon let Infanteri (1. frederikshavnske Bataillon), ved hvilken og
den samtidig oprettede 2. sjællandske lette Infanteribataillon han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free