- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
304

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldsmed, Hans Thomesen, o. 1517-1602, Bibliothekar og Professor - Gunhild, -1000-, Svend Tveskjægs Dronning - Gunhild, o. 1020-1038, Knud den stores Datter - Gunhild, -o. 1050-, Svend Estridsens Dronning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kollega Professor Claus Skavbo. Af sit første Ægteskab havde han
flere Sønner. — Nogen stor Videnskabsmand var G. ikke, og hans
Skrifter indskrænke sig til nogle Blade med Disputationsthemaer.

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537—1621, II, 490 ff.

H. P. Rørdam.

Gunhild, —1000—, Svend Tveskjægs Dronning, var en Datter
af den polske Hertug Mstislav eller Miesko. Da Svend i Grønsund
fangedes af Sigvalde, Høvding i Jomsborg, maatte han love at ægte
G., med hvis Søster Sigvalde var gift; deres Broder Hertug Boleslaus
Chrobry skulde til Gjengjæld ægte Svends Søster Thyra. Svend
havde i Ægteskabet med G. Sønnerne Harald og Knud (f. o. 995);
senere forskød han hende, og G. vendte tilbage til Hjemmet, hvorpaa
Svend ægtede Sigrid Storraade. Umiddelbart efter Svends Død
(1014) hentede hans Sønner deres Moder tilbage til Danmark.

Johannes C. H. R. Steenstrup.

Gunhild, o. 1020—1038, Knud den stores Datter. I sit
Ægteskab med Æthelreds Enke, Emma af Normandie (IV, 511),
havde Knud 2 Børn, Hardeknud og G. I Juni 1035 aftalte Knud og Kejser
Conrad II et Ægteskab mellem G. og Kejserens Søn Kong Henrik,
den senere Henrik III, men Knud opnaaede ikke at se Ægteskabet
endelig stiftet, i det han døde 12. Nov. 1035. Brylluppet fandt
Sted med stor Pragt i Juni 1036 i Nimwegen, hvor G. tillige kronedes
og antog Navnet Kunigunde. G. beskrives som en fin og sart
Kvinde, af Legeme og Sind som et Barn. Svag af Helbred døde
hun efter 2 Aars Ægteskab «ligesom paa Livets Tærskel» 18. Juli
1038; hun havde kun ét Barn, Datteren Beatrix, der blev Abbedisse.
Sagnet og Folkedigtningen har urigtigen til G. henført Fortællingen
om en Dronning, der lige over for sin Ægtefælles Anklage for
Utroskab beviste sin Uskyldighed ved at lade en Dværg som hendes
Forsvarer i Enekamp strides med og besejre en Kæmpe.

Steindorff, Jahrbïcher des deutschen Reichs unter Heinrich III.
J. Steenstrup, Normannerne III.

Johannes C. H. R. Steenstrup.

Gunhild, —o. 1050—, Svend Estridsens Dronning.
G., en Datter af den norske Jarl Svend Hakonsen (d. 1016), var først gift
med den svenske Kong Anund Jacob. Efter hans Død (o. 1050)
ægtede hun Svend Estridsen, hvilken Forbindelse vakte megen
Forargelse hos Gejstligheden, da Svend og G. vare nær beslægtede,
i det G.s Moder, Holmfrid, var en Halvsøster til Svends Moder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free