- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
314

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunnersen, Birger (Byrge), -1519, Ærkebiskop - Gunnerus, Johan Ernst, 1718-73, Biskop, Naturforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ærkebiskop og stededes 12. Dec. til Hvile i Krypten. Men næppe
havde han lukket sine Øjne, «mæt af Dage», før Trængslerne for
Alvor begyndte for den Kirke, han med saa stor Iver og saa stor
Dygtighed havde søgt at skjærme. Gudstjenesten i Krypten
bestod dog endnu til Dels i Christian IV’s Dage, selvfølgelig under
en protestantisk Form.

Huitfeldt, Bispekrøn.
Pontoppidan, Annales eccles. Dan. II, 394 ff.
Suhms Saml. t. d. danske Hist. I, 3, 1 ff.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. III, 2, 63.
Brasch, Gl. Eiere af Bregentved S. 63 ff.
Saml. t. Skånes hist. II, 1 ff. (1874); III, 159 ff.
Ældste Archivregistraturer IV, 291 ff.

A. Heise.


Gunnerus, Johan Ernst, 1718-73, Biskop, Naturforsker,
er født i Christiania 26. Febr. 1718. Faderen, Erasmus G. (d. 20. Nov.
1732 som Stadsfysikus), synes at have været Nordmand; Moderen,
Anna f. Gerhard, var fra Skotland. G. kom 1729 i Christiania
Skole, hvorfra han dimitteredes 1737. Han glimrede ved Examen
artium, og det kan ikke undre, naar der – efter hans egne Ord –
næppe var nogen klassisk Avtor, han ikke allerede i Skolen havde
læst foruden en hel Del ældre filologiske Skrifter. Hans dygtige
Lærere, Rektor Jacob Rasch og Konrektor E. N. Arbien, fritoge
ham for at læse den Tids «usle filosofiske Lærebøger», og allerede
som Skolediscipel kunde han holde filologiske Forelæsninger for
Kammerater. I Kjøbenhavn blev han kun kort, da han snart
maatte vende tilbage til sin fattige Moder, informere, prædike og
paa egen Haand studere Filosofi og Theologi til 1740, da han atter
drog til Kjøbenhavn og blev Baccalaureus. Han blev her nu i 2
Aar, fik da et kongeligt Stipendium og rejste til Halle, hvor han i
2 Aar studerede de forskjelligste Videnskaber, medens han tillige
var Hovmester hos en liflandsk Adelsmand, v. Stahl. Da denne
gik i fransk Tjeneste, drog han med 2 kurlandske Herrer, v. Medem,
til Jena. Maaske det var Forholdet til disse, der strax ved
Ankomsten 18. Dec. 1745 bekostede G.s Magisterpromotion, som førte
ham til dette paa hin Tid ikke blomstrende Universitet. Her var
imidlertid en Størrelse som Joachim Darjes, der kan have tiltrukket
G., som slog sig ned her og i 2 Aar fortsatte sine Studier i de
forskjelligste Retninger.

Han var tidlig bleven bekjendt som en af de dybere Wolfianere,
man satte ham i Klasse med Baumgarten, Reusch, Meier o. fl.,
og man tør efter hans litterære Produktion antage, at det er de
filosofiske Studier, der have fængslet ham her i de mange Aar, og
at han maaske har haabet paa denne Vej at gjøre Lykke. Her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free