- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
350

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenløve, Ulrik Christian, 1678-1719, Søofficer - Gyldenløve, Ulrik Frederik, 1638-1704, Statholder og kommanderende General i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Gyldenløve, Ulrik Frederik, 1638-1704,
uægte Søn af Kong Frederik III, Statholder og kommanderende General i Norge,
fødtes 20. Juli (eller 4. Juni) 1638. Moderen, Margrethe Pape, der var fra
Holsten, blev siden gift med Amtsforvalter Daniel Hausmann i
Segeberg og tillagdes i 1683 Navn af Friherrinde af Løvendal. G.s
Modersmaal var Tysk, og han blev uden Tvivl opdraget i Holsten.
Efter at han ved et 21. Avg. 1655 udfærdiget «Naturalisationsbrev»
var erklæret for dansk Herremand, fik han 1657 sin første Forlening,
Udsten Kloster. Under Krigen i 1657-60 udmærkede han sig i
Slaget ved Nyborg og ved Kjøbenhavns Belejring. 21 Aar gammel
lod han sig 11. Juli 1659 vie til Sophie Urne, Datter af Rigsmarsken
Jørgen U. Ægteskabet skulde, fordi Kongen og Dronningen ikke
vilde vide af det, holdes hemmeligt, indtil Kongens Vrede var gaaet
over. Sandsynligvis er Frederik III aldrig bleven bekjendt med det;
Ægteskabet blev i alt Fald hverken af ham eller af Christian V
anerkjendt som lovligt. Med Sophie Urne havde han Sønnerne Carl
og Ulrik Frederik Valdemar, den sidste født 25. Sept. 1660. 3
Maaneder efter dette andet Barns Fødsel giftede G. sig 16. Dec. 1660
med Marie Grubbe (s. ovfr. S. 220), denne Gang med Kongens
Bifald, hvorom bl. a. et af denne forfattet Bryllupsdigt (paa Tysk)
vidner. I 1661 havde han naaet saa vidt, at han var Oberst til
Hest, Rigens Jægermester (med 2000 Rdl. aarlig) og Befalingsmand
over Vordingborg Len (som kort efter bortforpagtedes for 5250 Rdl.
aarlig); derhos havde han faaet sig udlagt Kalø Slot med 1000 Tdr.
Hartkorn. 3. Dec. 1661 fik han kongelig Tilladelse til en
Udenlandsrejse, hvorunder han opholdt sig i Brabant, Spanien og Frankrig,
overalt Gjenstand for den Opmærksomhed og Ærbødighed, hvormed
uægte Kongeblod den Gang behandledes; hjemme glædede
man sig, naar man hørte, hvorledes han f. Ex. i spansk Tjeneste
var bleven General og Grande af Spanien. Da han i Slutningen
af 1663 kom tilbage, var der megen Tale om, at han snart igjen
skulde ud paa Rejse. Men i Jan. 1664 var det en afgjort Sag, at
han skulde afløse Iver Krabbe som Statholder i Norge. Som
saadan fik han 6000 Rdl. aarlig foruden Brugen af Oslo Ladegaard og
Ladegaardsøen. Hvad der betroedes ham, var kun den civile
Myndighed; General Claus Ahlefeldt skulde fremdeles have Kommandoen over Hæren.

Som Statholder var han i Juni 1664 i fuld Virksomhed paa
Akershus Slot. I Nov. havde han færdig en lang Forestilling
sigtende til Forbedring af Administrationen og Fremme af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 31 04:22:52 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free