- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
365

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldensten, Jean Henri Huguetan Greve af, 1654-1749, Godsejer og Forretningsmand - Gyldenstjerne, Anders, -1534 - Gyldenstjerne, Anne, - 1545

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fra en Datter af hende nedstamme de senere Besiddere af Grevskabet Gyldensten.

Minerva f. Nov. 1804. Danske Herregaarde I: Gyldensten.

E. Holm.


Gyldenstjerne, Anders, –1534,
var en Søn af Oluf Pedersen G. til Estvadgaard og Anne Rosenkrantz til Palsgaard,
der atter var en Datter af Ludvig Nielsen R. og Fru Kirsten Hack. Til
Palsgaard skriver ogsaa A. G. sig, og heri maa man vel se Grunden
til, at baade han og hans ndfr. nævnte Broder Erik G. bare
deres Mormoders Slægtnavn Hack, indtil de efter Forordningen af
1526 om faste Tilnavne for Adelen antoge Navnet Gyldenstjerne.
Mester A. G. forekommer allerede i Christian II’ s Tid som
Forstander for Hundslund Kloster i Vendsyssel. 1527 forlenedes han
desuden af Frederik I med Degnedømmet i Roskilde, det første
Prælatur ved Roskilde Domkirke, og maatte ved den Lejlighed
forpligte sig til ikke at søge Bekræftelse herfor hos Paven, men
kun hos Kongen. I Grevefejdens Tid sluttede han sig til
Christian III, uagtet han derved berøvedes Degnedømmet i Roskilde,
og da Skipper Clement hærgede Vendsyssel, blev Hundslund
Kloster forlenet til en Bonde. I et interessant Brev til sin Broder Erik
skildrer han forholdene i Vendsyssel paa denne Tid og opfordrer
ham ivrig til at slutte sig til Christian III uden at tage Hensyn til
de Tab, han derved led. 10 Dage senere faldt han selv 16. Okt.
1534 i Slaget ved Svendstrup mod Skipper Clement.

A. Heise.


Gyldenstjerne, Anne, –1545,
var eneste Barn af nedennævnte Mourits Nielsen G., efter hvem hun arvede Aagaard, Bregentved og Markie. Denne rige Arv øgedes ved hendes Ægteskaber,
først med Rigsraaden Hr. Oluf Stigsen Krognos til Bollerup, Krapperup,
Karsholm osv., der døde 1505 eller 1506, siden med den
bekjendte Rigsraad Hr. Predbjørn Podebusk til Vosborg, Kjørup
og Bidstrup. Af første Ægteskab havde hun 2 Sønner og 3 Døtre,
af andet 1 Datter, men da begge hendes Mænd havde været gifte
før, blev her sammenbragt 4 forskjellige Kuld Børn, og Fru A.
kom saaledes til at staa i moderligt Forhold til en Kreds, der var
lige saa talrig, som den blev fremragende ved Ægteskabsforbindelser
i Landets anseteste Slægter. Kun med sin ene Svigersøn, Hr. Tyge
Brahe, hvis overdaadige Bryllup, med hendes Stifdatter af første
Ægteskab hun selv i sin Tid havde været med at gjøre, stod hun
paa en daarlig Fod, og de førte vidtløftig Trætte om Arven efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/6/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free