- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
472

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagen, Johan Frederik, 1817-59, Theolog - Hagen, Laurits Christian, 1808-80, Præst - Hagen, Sophus Albert Emil, f. 1842, Komponist og Musikhistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Ugeskrift for den evangeliske Kirke i Danmark». 24. Maj 1851
ægtede han Antonia Elisabeth Ponsaing (Datter af Legationsraad
C. G. A. P.), der endnu lever.

Erslew, Forf. Lex.
Universitetets Program ved Reformationsfesten 1845.

Fr. Nielsen.


Hagen, Laurits Christian, 1808-80, Præst,
er født paa Merløsegaard i Tostrup Sogn (Sjælland), hvor Faderen, Mourits H.,
var Forpagter; Moderen hed Christine Marie f. Larius. Han blev
Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn 1826, theologisk
Kandidat 1833 og derefter Lærer ved v. Westens Institut. Han
beskæftigede sig med liturgiske Studier, og 1836 fik han offentlig
Understøttelse til en Rejse for i Lybek og i de vigtigste Bogsamlinger
i Danmark at undersøge, hvad der fandtes af Salmelitteratur. 1837
blev han Adjunkt i Sorø og 1840 Sognepræst i Medolden i de jyske
Enklaver i Vestslesvig, hvorfra han 1850 forflyttedes til Stepping-Frørup
i Haderslev Østeramt. Her var han fra 1853 Medlem af
Bestyrelsen for Rødding Højskole. 1867 blev han afsat, da han
nægtede at aflægge Ed til den preussiske Konge. Fra 1868-76
var han derefter Præst for en Valgmenighed i Kjærteminde. Her
døde i han 1. Juni 1880. – 26. Dec. 1838 ægtede han Dorothea
Pouline Berg (f. 18. Avg. 1810), Datter af Bødkermester Poul B. i
Kjøbenhavn, og efter hendes Død (30. Okt. 1852) 10. Avg. 1853
Botille Hansen (f. 23. Juni 1827), Datter af Gaardmand Johannes H.
i Medolden. – H. udgav 1832 en Samling «Historiske Salmer og
Rim», der oplevede mange Oplag. Ligesom Grundtvig, hvis Discipel
han i det hele var, forandrede han de gamle Salmer for at gjøre
dem skikkede til Kirke- og Skolebrug. 1834 og oftere udgav han
Brorsons «Troens rare Klenodie».

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 267.
Erslew, Forf. Lex.

L. Koch.


Hagen, Sophus Albert Emil, f. 1842, Komponist og Musikhistoriker.
H. er Søn af Krigssekretær Albert Peter Bartholin H.
og Anna Sophie Frederikke f. Nielsen og fødtes 3. Maj 1842 i
Kjøbenhavn. Efter at være bleven Student fra Metropolitanskolen
i 1860 studerede han i nogle Aar Jura, men opgav derpaa dette
Studium for at hellige sig til Musikken, som han havde dyrket fra
Barn af, først under Organist C. J. Rauchs, senere under Gebauers
Ledelse, og til musikhistoriske Studier. I 1869 ægtede han Serine
Johanne Frederikke Klingsey, Datter af Korttegneren Oberst Peter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free