Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Christian Frederik, 1756-1845, Arkitekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men ikke den lille Guldmedaille. Da han i 1779 atter
konkurrerede til denne, gjorde hans Arbejde, «en
Torvehal», saa megen Lykke, at man tilkjendte ham den
store Guldmedaille derfor. Harsdorff var hans Lærer
paa Akademiet og følte saa megen Interesse for den
flinke unge Mand, at han optog ham i sit Privatatelier
og benyttede hans Hjælp som Bygningskonduktør,
bl. a. ved Frederik V’s Kapel i Roskilde Domkirke
1780.
Paa Akademiets store Stipendium rejste H. nu til
Udlandet og blev borte i 2 1/2 Aar. Som Tidens
Retning og hans Opdragelse medførte, var det den
antike Kunst, særlig den romerske, han studerede,
og de store, omhyggelig gjennemføre Studietegninger
i Kunstakademiets Bibliothek vidne om hans Arbejdes
Alvor og Flid. Efter sin Hjemkomst blev han 1785
Medlem af Akademiet og kort efter udnævnt til
Bygningsinspektør for Hertugdømmerne Slesvig og
Holsten med Bopæl i Altona. 1791 blev han titulær
Professor, og 1792 ægtede han Anne Margrethe Rahbek
(f. 1773), Datter af Toldinspektør Jacob R. og Halvsøster
til Digteren Knud Lyne R.
I Altona, saa vel som i Hamborg, fik han efterhaanden
en meget rig Virksomhed som Bygmester og erhvervede
sig i de 18 Aar, han boede der, den betydelige
Formue, der senere tillod ham at føre et stort,
selskabeligt Hus i sin pragtfuldt udstyrede Lejlighed
i Kjøbenhavn (det nuværende ethnografiske Musæum)
og samtidig give Afkald paa Honorar for en Del af
sit offentlige Arbejde. Han byggede i denne Periode
en Del Kjøbstadsbygninger for private, f. Ex. i
Palmaille i Altona, Byens elegante Boulevard, og
desuden en Mængde Villaer, Herregaarde, Landsteder
og Smaakirker. Overalt anvendte han den samme
romerske «Palladio»-Stil, fattig paa Prydelser og
Enkeltheder, men med ret store og simple Forhold. Til
Kjøbstadshusene var den ret passende og klædelig, men
ved alle de andre Bygninger traadte det fremmedartede
og uhjemlige stærkt frem. Disse Herregaarde og
Landsteder høre ikke hjemme i vort Klima, mellem vore
Træer eller ved vore Kyster, og det hjælper ikke,
at Bygmesteren for at skaffe Afvexling til Veje
benytter Bisarrerier som f. Ex. at danne en Villa
som en cirkelrund Bikube; det gjør dem kun ubrugelige
som Boliger.
Imidlertid bredte hans Ry som udmærket Bygmester sig,
og efter Harsdorffs Død (1799) bleve forskjellige
offentlige Arbejder ham overdragne, bl. a. et Projekt
til Marmorkirkens Fuldførelse, der som bekjendt aldrig
kom til Virkeliggjørelse. 1804 vendte han tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
