- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
14

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Jens Olaus, 1795-1854, Departementschef og Retslærd - Hansen, Jep, 1785-1860, konstit. Superintendent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paaskjønnelsesværdigt, som han skrev om et hidtil næsten
fuldstændig ubearbejdet Æmne og tilmed et saadant, hvor Udviklingen
fra Lovgrundlaget (Chr. V’s Lov) var meget stor og væsentlig bygget
paa Praxis. Bogens 3 Udgaver vidne om, at ogsaa Praktikere i
fuldt Maal satte Pris paa den.

Desværre blev H.s videre litterære Virksomhed hemmet af
hans administrative Embedsgjerning; der foreligger fra 1837—39
1. Dels 1. og 2. Hæfte af «Bidrag til den danske Civilproces», men
Fortsættelsen kom aldrig. H. var en kort Tid Medudgiver af
«Jurid. Tidsskrift» (17.—19. Bd.) og skrev heri Domsudtog.

Han var en ejendommelig original og bestemt Natur. Paa
den ene Side imødekommende og derfor afholdt, paa den anden
Side vel i Stand til at sætte sin Mening igjennem paa saglige
Omraader. Politiker var han ikke. H. var en smuk Mand og i
sin Ungdom en glad Natur. Men efter at have mistet sin skjønne
Hustru (35 Aar gammel, i 1839) blev han alvorlig og ordknap.
I sine sidste Leveaar var han — ved Siden af sin Embedsgjerning —
optagen af Bestyrelsen af sin Landejendom, Emdrup Ladegaard.
Der døde han 14. Avg. 1854.

Erslev, Forf. Lex.

V. Bentzon.

Hansen, Jep, 1785—1860, konstit. Superintendent,
tilhørte en gammel sønderjysk Bondeslægt og fødtes 10. Marts 1785 i Sønder
Ønlev i Hjortkjær (Jordkjær) Sogn, vest for Aabenraa. Faderen
var Gaardmand Peter Hansen, Moderen Bodil f. Jørgensen. Efter
at være oplært i Landsbyskolen og ved Bondearbejde kom han,
22 Aar gammel, paa Seminariet i Tønder, hvorfra han efter 2 Aars
Forløb kom i Flensborg Skole. 1812 afgik han til Universitetet i
Kiel. For at faa Udkommet maatte han tage Huslærerpladser,
men blev dog theologisk Kandidat 1818 og valgtes 1821 til Præst
i sit Fødesogn. 28. Jan. 1823 ægtede han i Kiel Henriette Caroline
Elisabeth Eckermann, Datter af den. theologiske Professor E.
Hun døde 27. Maj 1835. Siden forblev H. ugift. I mange Aar
virkede han som Præst, lidet kjendt uden for sin nærmeste Kreds
og lidet politisk udpræget. Men da Oprøret udbrød 1848, kunde
han efter sin loyale Natur ikke gaa med dertil, og da han nægtede
Lydighed mod «den provisoriske Regering», maatte han forlade sit
Hjem og gaa til Fyn. Da Krigen afløstes af en Stilstand, kom
han tilbage til Hjortkjær, hvor han blev modtagen med Glæde af
sine Sognefolk. Men da han imidlertid var afsat (28. Juli 1848) af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free