- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
46

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hansen, Theodor Vilhelm Laurent, f. 1838, Præst - Hansen, Theophilus Edvard, 1813-91, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i længere Tid syslede med arkæologiske Studier. Udbyttet af
disse nedlagde han i en Afhandling, «Kirkehistorie fra Roms Katakomber»
I, som han. 1868 forsvarede for den theologiske Licentiatgrad
(jvfr. «Fædrelandet» 1868, Nr. 244 og 247). 1869 blev han
udnævnt til resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhus og Sognepræst
i Aaby, og der fra blev han 1877 forflyttet til Østrup og Hjadstrup
paa Fyn. 1869 ægtede han Dorothea Sophie Schwensen,
Datter af Sognepræst C. A. S. i Hørup paa Als. Som Præst har
han taget Del i Arbejdet for Gjenoplivelsen af Diakongjerningen
og i Stephansforeningens Bestræbelser, og tillige har han udgivet en
Skildring af «Græske Forhold» (I-II, 1868-69) og «Fra Frelserens
Ungdom, Samtaler og Skildringer af Livet i Palæstina mellem 20
og 25 Aar efter Chr.» (1885).

Program ved Universitetets Reformationsfest 1868.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 625.

Fr. Nielsen.


Hansen, Theophilus Edvard, 1813-91, Arkitekt.
Th. H., en yngre Broder til den ovfr. (VI, 618) omtalte Arkitekt Hans Chr. H.,
fødtes i Kjøbenhavn 18. Juli 1813. (Alle Kilder nævne 18. Juli, men
han højtideligholdt mærkelig nok sin 70aarige Fødselsdag i Wien
13. Juli.) Han studerede Bygningskunst under Vejledning af sin
Broder og Hetsch og gjennemgik samtidig Kunstakademiet, hvis
Sølvmedailler og lille Guldmedaille han opnaaede, den sidste 1835
for Opgaven «Et Theater», hvorimod det ikke lykkedes ham at
erhverve sig den store Guldmedaille. Under Hetsch’s Paavirkning
tegnede han en Del kunstindustrielle Tegninger, bl. a. til en
Damesekretær, som saas paa Udstillingen i Kjøbenhavn 1834, og den
bekjendte nydelige Spinderok, Drejermester J. C. Sørensens
Mesterstykke, 1836. I Hetsch’s «Fortegninger for Haandværkere» (1839-43)
ere adskillige af hans Tegninger offentliggjorte, deriblandt et
Fuglebur af Messing. Ogsaa opmaalte han i denne Periode Ribe Domkirke
og indgav et Projekt til dens Restavration, som dog aldrig
kom til Virkeliggjørelse.

Imidlertid følte han sig utilfreds med sin Virksomhed her
hjemme, og da hans Broder havde opnaaet en udmærket Stilling
som kongelig Arkitekt i Athen, søgte han det Reiersenske Fond
om et Stipendium, fik det og rejste 1838 ned til Broderen. Han
blev modtaget med aabne Arme, fik adskilligt at bestille og vandt
i Baron Sina en Mæcen, paa hvis Bekostning han i Athen opførte
Observatoriet og – mange Aar senere – Videnskabernes Akademi,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free