Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harboe, Andreas, 1648-1706, Officer - Harboe, Christine, o. 1682-1735, Gehejmeraadinde, Legatstifterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han sad til Bords med sine Officerer. Hans Lig blev ført hjem
og hviler i en prægtig Marmorkiste i Roskilde Domkirke.
H., der sammen med Jens Harboe (s. ndfr.) 1684 havde faaet
Adels- eller Vaabenbrev, efterlod sig kun en Datter. Han havde
1678 ægtet en Datter af Dr. Peter Bülche (III, 273), Anna B., der
var Enke efter Landsdommer Jesper Sørensen Hjort; hun levede
efter Generalens Død i mange Aar i Rensborg.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. V.
H. W. Harbou.
Harboe, Christine, o.1682-1735, Gehejmeraadinde, Legatstifterinde.
Christine Fuiren, Datter af Baron Diderik F. (V, 487),
ægtede 28. Marts 1703 ndfr. anførte Gehejmeraad Jens Harboe, efter
hvem hun allerede 7. Febr. 1709 blev Enke. En omhyggelig
Opdragelse og Undervisning havde gjort denne ualmindelig begavede
Kvinde til en særdeles dannet Dame, der med levende Interesse
for litterære Sager forbandt Sans for Omgang med lærde og
begavede Mænd. Mest vide vi i saa Henseende om hendes Forhold
til Chr. Falster, der jævnlig besøgte hende paa Støvringgaard og i
mange Retninger havde en betydelig Støtte i hende, hvorom hendes
velskrevne og fornøjelige Breve til ham vidne. Ved Siden af de
litterære Beskæftigelser forsømte hun ikke at tage sig af de
praktiske Opgaver; som Ejerinde af Støvringgaard og Søndervang viste
hun stor Dygtighed i Bestyrelsen af sine Godser, og hun hjalp ofte
ved sin Klogskab Bønderne ud af Prokuratorernes Garn; dertil var
hun godgjørende paa en forstandig Maade og understøttede
uopfordret mange trængende. Til sine sidste Dage bevarede hun et godt
Helbred, indtil hun 1734 begyndte at skrante; hun besøgte derfor
Badene i Aachen, hvorfra hun i Følgeskab med en Del Bekjendte,
Herrer og Damer, gjorde en Rejse gjennem Frankrig og England,
som hun havde faaet Lyst til at se. Aaret efter, just som hun
kom tilbage fra en Inspektionsrejse til Støvringgaard, blev hun syg
i Kjøbenhavn og døde 24. Nov. 1735. «Blandt Mænd og lærde
var hun lærd og behagelig og blandt Fruentimmer Kone og en
fornuftig, vis og højagtet Husmoder», siger en samtidig om hende;
som Bevis paa hendes ualmindelige Kundskaber anføres, at hun
var hjemme i Latin, Tysk, Fransk og Italiensk. Allerede flere Aar
før sin Død havde den barnløse Frue taget Bestemmelse om sin
Formues Anvendelse i Fremtiden; først Dagen før sin Død naaede
hun at underskrive Fundatserne for det Harboeske Fruekloster i
Kjøbenhavn og Støvringgaard Jomfrukloster, til hvilke udmærkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
