- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
191

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedemann, August Ludvig Georg, 1739-1813, Officer - Hedemann, Hans Christopher Georg Frederik, 1792-1859, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landsdommer i Odense, Etatsraad Fred. Chr. v. d. M. og
Charlotte Amalie f. v. Holstein.

Meddelelser fra Krigsarkiverne.

A. Tuxen


Hedemann, Hans Christopher Georg Frederik, 1792-1859, Officer,
er født i Flensborg 7. Juli 1792 og Søn af Kammerherre, Generalmajor Johan
Christopher Georg H. (d. 1837) og Georgine Frederikke
f. Baronesse v. Dehn. H. tilbragte sine Barndomsaar
dels i Flensborg, dels i Slesvig indtil 1803, da han
indtraadte i Landkadetkorpset, hvorfra han 1808 afgik
til slesvigske Infanteriregiment som Fændrik.
1809 blev han Premierlieutenant og gjorde som
saadan efterhaanden Tjeneste ved Kronens Regiment
og holstenske Infanteriregiment, indtil han 1812
blev ansat ved 1. jyske Infanteriregiment, ved
hvilken Afdeling han 1819 avancerede til Kapitajn,
1836 til Major og forblev staaende indtil 1842. Ved
disse forskjellige Regimenter er H. fra sine første
Lieutenantsdage stedse bleven fremhævet for sin
særdeles Duelighed i alle Tjenestens Grene, sin
strænge Retfærdighedsfølelse og sin mønsterværdige
Opførsel, og den øverste Krigsstyrelse anerkjendte
hans Dygtighed ved at tildele ham særlige
Hverv og give ham Sæde i flere Kommissioner. Han
var derfor ved Hærordningen 1842 blandt dem, der
vare selvskrevne til Forfremmelse, og udnævntes da
til Oberstlieutenant og Kommandør for 10. Bataillon,
der i 1846 ombyttedes med 1. Jægerkorps og Posten som
Kommandant i Citadellet. Aaret efter blev han Oberst.

Begivenhederne i det mindeværdige 1848, der brat
afbrød en 34aarig Fredsperiode, skulde i ganske
ualmindelig Grad komme til at gribe ind i H. s
Skæbne. Da det slesvig-holstenske Oprør var blevet
en Kjendsgjerning, søgte den nye Krigsminister,
Tscherning, efter en Mand, egnet til at stille i
Spidsen for det i Hast dannede, saakaldte nørrejyske
Armékorps, der skulde gaa Oprørerne i Møde, og
efter at Tanken om at overdrage dette Hverv til den
kommanderende General i Nørrejylland og paa Fyn,
den ansete Generallieutenant Guldberg (VI, 285),
var Opgiven, faldt Valget paa H., der vel, som
berørt, først lige var udnævnt til Oberst, men med
sine fremhævede militære Kvalifikationer og Evne til
at kommandere forenede et vindende Væsen og var en
dannet og smuk Personlighed. Til Stabschef var udset
den unge Generalstabskapitajn Læssøe, i hvis Haand
efter Tschernings Mening tillige Hærledelsen skulde
lægges. Der skal her strax bemærkes, at dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free