- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
192

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hedemann, Hans Christopher Georg Frederik, 1792-1859, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke blev Tilfældet. Læssøe fik al den ham i Følge hans Stilling
og hans glimrende Talent tilkommende Indflydelse, men H.,
personlig modig, koldblodig og uforfærdet i Slaget, viste ogsaa før og
efter dette ved gjentagne Lejligheder, at han følte sig som Hærens
Overbefalingsmand, som saadan havde sin selvstændige Opfattelse
af Situationen og dens Krav og ikke skyede Ansvaret for at søge
dem gjennemførte. I øvrigt var Forholdet godt mellem H. og
Stabschefen, ligesom ogsaa mellem H. og Hærens højere Chefer, og
Slagene ved Bov og ved Slesvig 9. og 23. April, ved Nybøl og
Dybbøl 28. Maj og 5. Juni, fortrinlig ledede fra Overkommandoens,
tappert gjennemkæmpede fra Afdelingernes Side, ville stedse i den
danske Krigshistorie staa som smukke Minder om deres fælles
Samvirken og om den Fasthed og gode Aand, der helt igjennem
besjælede den af H. i 1848 kommanderede Hær.

Der skulde imidlertid beredes H., som kort efter at have
overtaget Anførselen var bleven udnævnt til Generalmajor, og som
efter Slaget ved Bov hædredes med Danebrogsordenens Kommandørkors,
store Skuffelser fra anden Side, og det netop fra den, hvorfra
han burde have haft sin bedste Støtte. Tscherning, vankelmodig
og ubestemt i alt, hvad der angik Krigsoperationerne, greb ved
flere Lejligheder, saaledes umiddelbart forinden Slaget ved Nybøl,
højst forstyrrende ind i H.s Planer, kunde længe ikke bekvemme
sig til at stille Hærkorpset uafhængigt af andre Militærmyndigheder
, ja gav endog en Gang Ordre til, at det skulde underlægges
Generalkommandoen paa Fyn. Værst af alt var det dog,
at Generalintendant, Oberst C. F. Hansen (VI, 598) nogle Dage efter
Slaget ved Slesvig indfandt sig ved Hæren med uindskrænket
Fuldmagt til paa Krigsministerens Vegne at foretage og anordne, hvad
han under de stedfindende Forhold maatte skjønne rigtigt, og
saaledes, som det træffende er bleven bemærket, kunde tage Kommandoen
fra H. midt i dennes Hovedkvarter. Paa H.s bestemte Forlangende
om at fratræde Befalingen over Hæren, hvis dette unaturlige
Forhold ikke hævedes, blev Oberst Hansen ham vel til Dels underlagt,
men Misstemningen og Uenigheden i Anskuelser mellem dem
vare dermed selvfølgelig ikke hævede, og maaske var dette en
væsentlig Grund til, at Krigsministeren, efter at Vaabenstilstanden
var indtraadt, under 16. Juli udvirkede en kgl. Resolution, i Følge
hvilken H. skulde afgive Overkommandoen og beordredes til at
begive sig til Kjøbenhavn for at overtage Forsædet i en raadgivende
Komité under Krigsministeriet, i det Kommandantposten i Citadellet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free