Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig, 1791-1860, Digter og Æsthetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
62 den store i 22 Bind, Halvdelen poetiske og Halvdelen prosaiske
Arbejder.
J. L. Heiberg, Autobiografiske Fragmenter, Pros. Skrifter XI.
Molbech, Dansk poetisk Anthologi IV, 1.
Johanne Luise Heiberg, Et Liv, gjenoplevet i Erindringen, I-IV.
P. Hansen, Ill. dansk Litteraturhist.
Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg, en Beretning ved Johanne Luise Heiberg. Museum 1890.
Breve fra og til J. L. H., 1862.
Erslew, Forf. Lex.
P. Hansen.
— J. L. Heiberg som Filosof. Da H. skulde vælge sin
Livsgjerning, vidste han ikke, om han vilde være Diplomat eller
Landmaaler, Naturforsker eller Digter. Man aner allerede heraf, at han
ikke hørte til de stærkt ensidig udrustede, for hvem Naturen saa
at sige allerede har valgt. I Virkeligheden delte han sig ogsaa
hele Livet igjennem mellem forskjellige Beskæftigelser, og var han
end først og fremmest Digter, saa førte hans stærke Interesse for
at være dette med fuld Bevidsthed om, hvad han gjorde, ham dog
til tillige efter en omfattende Maalestok at sysle med Digtekunstens
Theori, Æsthetikken, ja Filosofien i det hele. Medens Sibbern og
Poul Møller stillede sig med en vis Kølighed over for det Hegelske
System, blev H. dets ivrige og trofaste Tilhænger, og det blev en
af hans Livsopgaver at indføre det i Danmark.
H. virkede for denne Opgave dels ved sine Forelæsninger paa
den militære Højskole, dels ved Udgivelsen af forskjellige direkte
filosofiske Afhandlinger og endelig ved at lægge Systemet til Grund
for og lade det mere eller mindre tydelig træde frem i hans mange
Anmeldelser og Kritikker. Naturligvis var det først og fremmest
Kunstens, særlig Digtekunstens, Filosofi, der beskæftigede ham.
Den Hegelske Filosofis Ejendommelighed bestaar som bekjendt
navnlig deri, at den har en overvejende intuitiv Karakter, skjult
under den saakaldte immanente eller dialektiske Methode. H. søgte
først ved et Par Afhandlinger at give sit Publikum Smag for
Methoden og anvendte den derefter i sin Fremstilling af Æsthetikken,
dels i Afhandlingen «Om Vaudevillen», dels i den større Afhandling
«Om Malerkunsten osv.». Han tredeler her Kunsten i «den
materielle», «den illusoriske» og «den substantielle» Kunst; hvert
af disse Led tredeles atter, saa at vi faa: Arkitektur, Skulptur og
Relief; Havekunst, Maleri og Mimik; Musik, Rhetorik og Digtekunst.
Digtekunsten falder selvfølgelig atter i de tre: lyrisk, episk
og dramatisk Digtekunst, og under den sidste henrøre «det umiddelbare
Drama», Tragedien og Komedien. Komedien spaltes igjen i
adskillige Treheder, og i Toppen af det hele stilles Vaudevillen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
