Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig, 1791-1860, Digter og Æsthetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hengav sig i sin Fritid med forøget Iver til sine videnskabelige Studier.
Kun én Gang endnu gjæstede hans Sangmuse ham, da han 1857
ved Efterretningen om sin Ungdomsveninde Ida Bruns (Bombelles’)
Død skrev sit skjønne, om Goethes Klarhed og Stemningsfylde
mindende Digt: «De samle sig lig underfulde Drømme», hvilket han,
som for at tilkjendegive sin Despekt for den politiske Presse, lod
indrykke i Adresseavisen.
H.s lyriske Produktion er for øvrigt for en stor Del en
Lejlighedsdigtning, der i Værd staar langt tilbage for dette hans sidste
Digt, fordi Lejligheden har været en ydre, tvingende Tilskyndelse
og ikke, som her, en indvortes vakt Stemning. Maa det end siges,
at H. overhovedet er noget kølig i den lyriske Følelse og dens
Udtryk, findes der dog mellem hans Digte klassiske Fuldkommenheder,
der høre til vor poetiske Litteraturs uforgængeligste, ikke
mindst de erotiske eller naturskildrende Sange i Vaudevillerne. Det
er i det hele taget fra Theatret, at H. har øvet sin største
Indflydelse paa vort Aandsliv, en Indflydelse, der i brede Strømme
som i smaa Kanaler har gjennemtrængt Nationen og gjort den i
mange Maader til en anden, end den var før 1825, ved at føre
dens Stemningsliv tilbage i dets gamle Leje, gjenføde dens komiske
Skuespillitteratur og vække en Fremstillingskunst, som falder sammen
med dens Naturs særegne Ytringsmaade. Sin Tidsalders æsthetiske
Smag har H. paavirket i en uberegnelig Grad ogsaa som den
anerkjendte Mester i kritisk Kunst, som den første, der dømte ud fra
en samlet og sammenhængende Lærebygning. H. har ingensteds
gjort Rede for denne i dens Helhed, men den lader sig uden
Vanskelighed konstruere ud af hans forskjellige kritiske Afhandlinger.
Det Hegelske System, som han svor til, har vel stundum gjort Vold
paa Fænomenerne for at faa dem til at passe og beskæftigede sig
mere med Kunstens Former end med dens Aand; som Systemet
selv vilde H.s Benyttelse af det nu kun have historisk Betydning,
hvis ikke hans sikre og fine Smag – med de Begrænsninger, den
i Følge sit Væsen havde og maatte have – havde stemplet hans
Domme med et Præg af Vederhæftighed, af sund Sans og Sky for
det affekterte, der ogsaa i hans Egenskab af Smagsdommer gjorde
ham til et ægte Udtryk for hans Nations bedste Karaktertræk.
H., som 1850 var bleven Etatsraad, døde 25. Avg. 1860 under
sit Sommerophold paa Herregaarden Bonderup ved Ringsted. Efter
flere foregaaende samlede Udgaver af hans Skrifter fulgte i 1861 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
