- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
422

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Michael Herman Theodor, 1820-73, Præst - Hertz, Peter, 1811-85, Guldsmed - Hertz, Rachel, 1793-1841, «Synaalejomfruen»

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1857—64), «Gejstlig statistisk Kalender» (1854) samt
nogle Digte og Prædikener. En Samling af Saadanne,
der udkom efter hans Død, viser, at han har været
en bibelfast og veltalende Mand, men ogsaa, at den
Lethed, hvormed hans Tale flød, har fristet ham til
at bruge flere Ord, end Tankerne krævede eller kunde
fylde.

Erslew, Forf. Lex.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869—84 S. 180 f.

L. Koch.

Hertz, Peter, 1811—85, Guldsmed,
er født 11. Maj 1811 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, Moses H.,
drev Melhandel; Moderen var Mariane f. Berendt. Da
begge Forældrene snart døde, kom han i Huset hos
en meget ældre Broder, Garvermester Abraham H. 14
Aar gammel sattes han i Guldsmeddelære, og efter at
have udstaaet sin Lære og et Par Aar arbejdet her
som Svend tog han Ranselen paa Nakken og besøgte
Hamborg, Berlin og Wien. Kommen tilbage etablerede
han sig 1834, men hans Virksomhed udviklede sig
først ret, da han 1841 overtog Guldsmed Sivertsens
Forretning paa Kjøbmagergade. Paa Udstillingen
1852 i Kjøbenhavn og 1862 i London udstillede han
dygtige Arbejder. 10. Dec. 1841 ægtede han Rose Meyer
(f. 6. Juni 1815), Datter af Kjøbmand Jacob Salomon
M., og efter i 1878 at have optaget 2 Sønner som
Kompagnoner døde han 1. April 1885. — Sønnerne Sally
H.
(f. 5. Avg. 1844, d. 14. Nov. 1896.) og Jacob H.
(f. 26. Febr. 1846), der efter at være oplærte her hjemme en Tid uddannede
sig i Udlandet, oprettede 1875 under Firmaet S. &
J. Hertz en betydelig Sølvvarefabrik og bleve, som
nævnt, 1878 Kompagnoner i deres Faders Forretning,
som de efter hans Død have fortsat sammen med
deres Fabrik i en stadig stigende Virksomhed.

C. Nyrop.

Hertz, Rachel, 1793—1841, «Synaalejomfruen»,
var en Datter af agtede jødiske Forældre og en
Moster til Dr. med. C. J. Fürst og Generalkonsul
L. G. Fürst (V, 496 f.). Hun viste under sin
Skolegang udmærkede Evner i Tilegnelsen af alle de
forskjellige Discipliner, men tillige en mindre
elskværdig Karakter; hendes Legeme var spinkelt
og noget sygeligt, stærke Kopar vansirede hendes
Ansigt. I Forbindelse med flere indgribende Sygdomme
udviklede sig allerede i Pubertetsaarene heftige
nervøse Tilfælde af udtalt hysterisk Karakter og med
meget forskjellige Ytringsformer, for hvilke Callisen
med Bistand af Herholdt behandlede hende. Efter at hun
havde nydt en ret god Helbred i nogle Aar, toge disse
Tilfælde paa ny fat med overordentlig Voldsomhed,
med Skrig og Rasen, og 1819

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free