- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
432

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hesselberg, Hans Jacob Henning, 1734-1809, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vare 28. Sept. med til at omgaa de svenskes Stilling ved Kvistrum
Bro; han førte Brigaden over Gøtaelv, men Felttoget endtes snart
uden yderligere Sammenstød med Fjenden. 1790 dæmpede H. nogle
Uroligheder paa Kongsberg, og s. A. udnævntes han til Direktør
for den militære mathematiske Skole i Christiania samt til Inspektør
for Infanteriet søndenfjælds. 1793 fratraadte han Kommandoen over
Regimentet, men hans øvrige Stillinger gave ham rigelig Beskæftigelse.
Han arbejdede med Kraft paa de unge Officerers Uddannelse,
Skolen fik 1798 en ny Organisation, og han stræbte med
Held at hæve Militærstandens sociale Anseelse. Ogsaa som
Inspektør udfoldede han megen Virksomhed.

Til Trods for sin anerkjendte Dygtighed maatte H. dog døje
adskillig Modgang. I 9oerne havde han saaledes en langvarig
Retssag med en tidligere undergiven, en Kapitajn Løventhal, der
havde skrevet en ærekrænkende Brochure mod ham. H. tilbageviste
Angrebene i en lille Piece, og Kapitajnen dømtes 1799 til at
være Tremarksmand, men Sagen krænkede dog i høj Grad H. Et
Par Aar senere tilføjedes der ham ovenfra en Krænkelse, som han
tog sig meget nær. Da Norge 1801 inddeltes i Generalkommandoer,
blev ikke han, men den lidt yngre Generalmajor J. F. Mansbach
kommanderende General søndenfjælds. Han fik dog sat igjennem,
at han som Kommandant og Inspektør vedblev at staa direkte
under Prins Carl af Hessen og Generalitets- og Kommissariatskollegiet,
og Aaret efter blev han kommanderende General i
Bergens Stift, Chef for bergenhusiske Regiment og Kommandant paa
Bergenhus Fæstning, hvorhos han udnævntes til Generallieutenant
med Aldersorden fra 1789. Danebrogskorset fik han 1803.

H. var allerede i en fremrykket Alder, da han overtog sin
nye Stilling, som i de bevægede Tider, der nu forestode, blev meget
besværlig. Bergens Beliggenhed var udsat, og Kommandanten
maatte være paa sin Post for at hævde Nevtraliteten. I 1804
indesluttede Englænderne nogle armerede bataviske Skibe i Bergen,
og de fjendtlige Eskadrer leverede hinanden flere Træfninger paa
norsk Søterritorium. H.s personlige Sympathier have vel nærmest
været paa Hollændernes Side, hvis kjække Fører, St. Faust, blev
forlovet med hans næstældste Datter, men han optraadte saa
upartisk som muligt, og hans Forholdsregler bleve fuldt ud billigede af
Kronprinsen.

Endnu vanskeligere bleve Forholdene 1807, thi Fæstningen var
forfalden, Bestykningen mangelfuld og Betjeningsmandskabet for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free