Print (PDF) - On this page / på denna sida - Holst, Paul Christian, 1776 - 1863, norsk Statsmand - Holst, Peder, 1776-1832, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vandt store For dele.» Hvad der var afgjørende for det endelige Udfald af denne indviklede Sag, var Carl Johans direkte Forhandlinger med Lord Castlereagh. Underhandlingerne henlagdes til sidst til Stockholm, hvor den endelige Konvention blev undertegnet 1. Sept. 1819. Norges Andel blev derved fastsat til 3 Mill. Sp. Dir. Bagefter afsluttede H. i Kjøbenhavn med de danske Kommissærer den specielle Opgjørelsesakt af 20. April 1820. I Febr. 1821 blev det overdraget H. at forhandle med den engelske Agent F. G. Denowan, der optraadte som Agent for nogle engelske Kjøbmænd, der paastode at være blevne skadelidende ved det norske Toldvæsens Indskriden mod dem paa Bodø. Opgjøret af denne saakaldte «Bodøsag» blev meget ydmygende for Norge. Men den Uvilje, som derover rejste sig, kom ikke til at ramme H. 9. Juli 1822 blev han udnævnt til Statsraad og blev kort efter paa ny sendt til Kjøbenhavn, hvor han 8. Nov. 1822 afsluttede en Konvention med Danmark, ved hvilken Norge afløste de resterende Afdrag af sin Andel af den fælles Statsgjæld med en mindre Sum, der betaltes én Gang for alle. Som Medlem af den norske Regering bestyrede H. dels Justitsdepartementet (1825-37 med nogle Afbrydelser), dels Kirkedepartementet (1837-48) og forblev i denne Stilling indtil 1848, da hans længe forberedte Afskedsansøgning blev modtagen af Oscar I. Han levede derefter som Privatmand i Christiania indtil sin Død, der indtraf 8. Avg. 1863. -- 26. April 1804 ægtede H. Bodil Cecilia Klinck (døbt 15. Maj 1781 d. 4. April 1856). P. C. Holsts Efterladte Optegnelser om sit Liv og sin Samtid, Chra. 1876. Yngvar Nielsen. </chapter><chapter name="Holst, Peder, 1776-1832, Præst"> Holst, Peder, 1776-1832, Præst, Søn af ovfr. nævnte Sognepræst i Kjøbenhavn Chr. H., er født i Roskilde 10. Febr. 1776, deponerede som Privatist 1793 og tog theologisk Attestats 1797. Han blev Kateket ved Frue Kirke i Kjøbenhavn 1798, Sognepræst ved St. Mortens Kirke i Næstved 1807, forflyttedes til Hvedstrup og Flyng i Sømme Herred 1823 og til Kalundborg 1828 og blev Provst for Arts og Løve Herreder 1832. 24. Avg. s. A. døde han ugift. -- Han har skrevet en stor Mængde mindre Bøger og Afhandlinger, især af pædagogisk Indhold, samt Prædikener og Taler. I Aaret 1806 advarede han mod den Ensidighed, hvormed Undervisningens Betydning fremhævedes paa Prædikenens Bekostning. Begge, siger han, ere lige nødvendige, Prædikenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>