- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
34

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Holstein, Frederik Vilhelm, 1703-67, Amtmand - v. Holstein, Georg Frederik, 1717 - 72, Amtmand - v. Holstein, Hans Frederik, - 1737, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Amtmand i Tønder. 1736 blev han hvid Ridder, 1744 Gehejmeraad
og 1755 Gehejmekonferensraad. H. døde 15. Jan. 1767 i Slesvig.
Han ægtede 27. Avg. 1737 Margrethe Hedevig Ahlefeldt (f. o. 1717,
d. 6. Jan. 1781 i Slesvig), Datter af Jørgen A. til Damp.

Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 198.

Louis Bobé.


v. Holstein, Georg Frederik, 1717-72, Amtmand,
Broder til ovennævnte Frederik Vilhelm v. H., var født 28. Febr. 1717,
studerede i Kjøbenhavn, Halle og Jena, blev 1734 Kammerjunker,
ansattes 1739 som Kapitajn ved Grenaderkorpset, udnævntes 1744
til Kammerherre og forfremmedes 1749 til Oberstlieutenant, men
forlod allerede Aaret efter Militærtjenesten med Obersts Karakter.
I Aarene 1754-60 beklædte han Embedet som Stiftamtmand i Ribe,
hvorefter han blev beskikket til Amtmand i Flensborg. 1769 fik han
Titel af Gehejmekonferensraad. H. døde 8. Marts 1772 i Flensborg
og gravsattes i Ribe. Han ægtede 18. April 1749 Sophie Magdalene
Komtesse Knuth (f. 15. Juli 1733, d. 7. Maj 1790 i Slesvig), Datter af
Adam Christopher Greve K. 1751 kom han den økonomisk haardt
betrængte danske Skueplads til Hjælp ved et større Pengelaan, der
sikrede ham første Prioritet i Theatret.

Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 198.
Overskou, Den danske Skueplads II, 119.

Louis Bobé.


v. Holstein, Hans Frederik, –1737, Gehejmeraad,
var Søn af Caspar Frederik v. H. til Klincken, Møllenhagen og
Grabenitz af dennes første Ægteskab med Anna Catharine v. Knuth.
Han var allerede 1721 Etatsraad og Hofmester hos Prinsesse Sophie
Hedevig, med hvis Hof han s. A. flyttede til Vemmetofte. H. var
kun Hofmand, men som saadan sit Herskab tro og hengiven,
hvorfor han da ogsaa blev sat til at være den ene af Stiftelsen
Vemmetoftes 2 første Kuratorer. I 1714 havde H. ægtet Catharine Marie
v. Schmidtberg (f. 21. Jan. 1678 d. 12. Maj 1764), der blev
Hofmesterinde hos Prinsesse Sophie Hedevig, ligesom hendes Moder
tidligere havde været Overhofmesterinde hos samme Prinsesse. I
1722 fik H. det hvide Baand og blev 1732 Gehejmeraad, ligesom
hans Frue s. A. fik Ordenen l’union parfaite, og i 1735
udnævntes han til Deputeret for Finanserne. Han var dog allerede
den Gang svag og affældig og døde. snart efter, 5. Sept. 1737, i Kjøbenhavn.

Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 193.
Brasch, Vemmetofte.

F. J. Meier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free