- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
35

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Holstein, Henning Christopher, 1679-1753, til Nützschau, Hofembedsmand - v. Holstein, Johan Georg, 1662-1730, Statsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



v. Holstein, Henning Christopher, 1679-1753, til Nützschau, Hofembedsmand,
Broder til ndfr. nævnte Ulr. Adolf Greve H. (d. 1737),
fødtes 24. Nov. 1679, blev efter at have beklædt forskjellige lavere
Hofcharger 1721 udnævnt til Overhofmester og Overjægermester
hos Dronning Anna Sophie og blev Aaret efter hvid Ridder. Efter
Kong Frederik IV’s Død levede han væsentlig for Privatlivets
Interesser. H. døde 25. Juni 1753. Han var 2 Gange gift: 1.

(1709) med Ida Sophie f. Ahlefeldt (f. i Nov. 1686 d. 8. Nov. 1735),
Datter af Joachim A. til Gelting, og 2. (1741) med Karen Magdalene
Holm, f. de Jespersen (f. 16. Juli 1709 d. 31. Marts 1764), Datter
af Justitsraad Jesper de J. til Høgholt.

Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 184.

Louis Bobé.


v. Holstein, Johan Georg, 1662-1730, Statsminister.
H. blev født paa Gaarden Møllenhagen i Meklenborg 16. Febr. 1662 og var
Søn af Godsejer Johan v. H. (d. 1675); Moderen hed Sophie Hedevig
v. Petersdorff (d. 1693). Hans Fader bestemte ham til at gaa den
gejstlige Vej, en Bane, som det den Gang ikke holdtes for at være
under en meklenborgsk Adelsmands Værdighed at betræde. 2 af
Superintendenterne der i Landet hørte til denne Stand. Dog kom
han under sin Udvikling som ungt Menneske snart ind paa juridiske
Studier og søgte at uddanne sig til Statstjeneste. 22 Aar gammel
ansattes han ved Hoffet i Schwerin. Som saa mange af Datidens
meklenborgske Adelsmænd valgte han at prøve sin Lykke i
Danmark, og efter her at have begyndt med at være først Kammerjunker
hos Christian V’s yngre Søn Carl (1688) og dernæst hos
Kongen selv (1690) samt til sidst Hofmester hos Prins Carl (1693)
opnaaede han Statsembeder. Han blev Landdrost paa Ammerland
og snart efter tillige i Nienburg Amt i Oldenborg (1696), 3 Aar
senere avancerede han til Overlanddrost i Oldenborg og Delmenhorst,
og i Aaret 1706 blev han dels Hofmester hos Kronprins
Christian, dels Deputeret i Finanserne. Derfra steg han til (1712)
at blive Medlem af Konseillet, hvori han vedblev at have Sæde
indtil sin Død, 26. Dec. 1730. Ved Siden af denne høje Stilling
var han i Aaret 1713 bleven gjort til Amtmand i Tønder Amt, og
det følgende Aar fik han Forsædet i Missionskollegiet. Forskjellige
Titler og Udmærkelser knyttedes selvfølgelig til denne Oprykning
paa Embedsstigen. Han var 1697 bleven Etatsraad, 1705 Ridder af
Danebrog, 1712 Gehejmeraad og 1722 Ridder af Elefanten.

H. skildres i en samtidig, utrykt Karaktertegning som en høj,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free