Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Johan Ludvig Greve, 1694-1763, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forandring heri. Det var ham nemlig vigtigt at faa at vide, hvilke
Studenter man kunde vente sig noget godt af. Omsorgen for,
hvad der stod i Forbindelse med Universitetet, maatte ligge ham
saa meget nærmere, som han havde faaet en fortrinlig Uddannelse
i sin Ungdom og stedse bevarede videnskabelige Interesser. Disse
omfattede ikke blot Theologien, men han syslede ogsaa med Filosofi,
i det han f. Ex. med Iver studerede Frands Baco, en Forfatter,
man ikke paa Forhaand vilde tænke sig, at han særlig skulde have
følt sig fængslet af, og fremfor alt havde han Sans for Historien
og de med den i Forbindelse staaende Fag som Geografi, Genealogi
og Heraldik. Han støttede da ogsaa paa forskjellig Maade
flinke unge Mænd under deres videnskabelige Uddannelse, og han
stod i Brevvexling med betydelige Videnskabsmænd i Udlandet
som Fabricius, Mosheim og Gesner- men, hvad der var vigtigere,
han kom i stærk personlig Berøring med nogle af vore egne mest
fremragende Personligheder paa dette Omraade, særlig med Andreas
Hojer og Hans Gram. Hans Forhold til Hojer havde dog maaske
nærmest Betydning for ham under deres Samvirken i Kancelliet
og i General-Kirkeinspektionskollegiet. Forbindelsen med Gram
var derimod af særlig Vigtighed for det videnskabelige Liv her
hjemme. Da Kongen nemlig havde ladet dem begge faa Sæde i
en Kommission, der skulde gjennemgaa hans Medaillesamling og
sørge for Udarbejdelsen af en Katalog over den, gav denne deres
Samvirken Anledning til Oprettelsen af Videnskabernes Selskab.
Den første Tanke hertil fremsattes vistnok af Gram, der ønskede
et Selskab stiftet efter Forbillede af et Antikvitetskollegium, som
fandtes i Sverige. H. bragte et Forslag derom for Kongen, og da
denne med Varme gik ind derpaa, førte fortsatte Forhandlinger til
en Udvidelse af Planen, saaledes at Videnskabernes Selskab fra
13. Nov. 1742 kunde gjælde for stiftet. Der er ingen Tvivl om,
at H.s Indflydelse hos Kongen var af stor Betydning ved denne
Lejlighed, og den levende Interesse, han havde vist for Selskabets
Stiftelse, bevarede han for det, saa længe han levede. Han var
stedse dets Præsident, og det holdt sine Møder i hans Hus.
En af de første vigtige Beslutninger, der bleve trufne om dette
Selskabs Virksomhed, var, at dets Skrifter skulde udgives paa Dansk,
og efter H.s Stilling til det, kan der ingen Tvivl være om, at denne
Bestemmelse var efter hans Hjærte. Det er værd at lægge Mærke
hertil. Det er et Vidnesbyrd om, i hvilken Grad han, den tysk
fødte Mand, i Tidens Løb var kommen til at føle sig som dansk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
