- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
89

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horneman, Christian Frederik Emil, f. 1840, Komponist - Horneman, Claus Frees, 1751-1830, Theolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dansk Musik. Siden har han mest arbejdet for Dagmartheatret,
for hvilket han bl. a. har skrevet Musikken til Drachmanns «Esther»
(opført 1889) og Paludan-Müllers «Kalanus» (endnu ikke opført).
En Opera over 3. Afdeling af Gjellerups «Thamyris» er under
Arbejde. I 1866 ægtede han Louise Nannestad, Datter af Pastor
Conrad N. 1888 fik han Titel af Professor.

Schütte, Musiklex.

G. St. Bricka.


Horneman, Claus Frees, 1751-1830, Theolog,
Søn af Kjøbmand Wilken H. og Birgitte f. Hincheldey, blev født i Næstved
17. Febr. 1751. 9 Aar gammel kom han i Herlufsholm Skole, hvorfra
han 1766 blev dimitteret til Universitetet. 2 Aar efter underkastede
han sig den theologiske Embedsexamen, og 1770 rejste han, paa det
Rosenkrantzske Stipendium og med Understøttelse fra sit Hjem,
sammen med den senere Højesteretsassessor F. G. Sporon til
Gøttingen, hvor han en kort Tid var sammen med N. E. Balle.
I Gøttingen tilbragte han 3 Aar, i hvilke Walch og Heyne og
især den berømte Orientalist J. D. Michaelis bleve hans Lærere.
Saa snart han var kommen hjem, blev han Alumnus paa Borchs
Kollegium og Decanus paa Klosteret, og som saadan holdt han
private Forelæsninger over østerlandske Sprog og Indledning til
det gamle Testament. I Gøttingen havde han udgivet 1. Del af
en Undersøgelse om Philos Forhold til Septuaginta, og dette
Arbejde, der blev fortsat efter Hjemkomsten, skaffede ham Guldbergs
Beskyttelse. 1775 modtog han af Kongen Sølvmedaillen «Pro
meritis», Aaret efter blev han extraordinær og næste Aar ordinær
Professor i Theologien. Som extraordinær Professor faldt
det i hans Lod at gjøre Udkast til det theologiske Fakultets
Betænkning over Goethes «Werthers Leiden», i Følge hvilken Bogen
blev forbudt som et Skrift, der bespotter Religionen og besmykker
Lasten.

Da han var bleven ordinær Professor, udgav han, som Prøve
paa en ny Oversættelse af det gamle Testament, en Fordanskning
af Profeten Micha (1777), til hvilken der var føjet en «forklarende
Omskrivning» og en kort Udlæggelse, der gik ud paa at frakjende
denne Profeti dens messianske Karakter. Umiddelbart efter maatte
han – under Guldbergs Tryk, mente man – udgive et «Anhang»,
i hvilket han udtalte, at han «ved nøjere Eftertanke» var bleven
overbevist om Rigtigheden af den messianske Fortolkning af Micha
5, 1 f. Efter Guldbergs Fald kunde han med større Dristighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free