- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
91

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horneman, Claus Frees, 1751-1830, Theolog - Hornemann, Claus Jacob Emil, 1810-90, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved den sidste modtog han Danebrogsordenens Kommandørkors.
1822 fik han Rang med Biskopper, og 1826 højtideligholdt
Universitetet hans 50aarige Embedsjubilæum. 1777 havde han ægtet
Oberstlieutenant Cranes Datter Helene Elisabeth, der døde 1823. Selv
døde han som Universitetets Senior 11. Febr. 1830.

Erslew, Forf. Lex.
Fallesen, Mag. f. Religionslærere IV, 607 f.
Nyt theol. Bibl. XI, 57 f. og XVIII, 334 f.

Fr. Nielsen.


<B>Hornemann, Claus Jacob Emil,</B> 1810-90, Læge.
Emil H. var en Søn af nedennævnte Professor Jens Wilken H. og fødtes
19. April 1810 i Kjøbenhavn. 1827 dimitteredes han fra
Borgerdydskolen i Kjøbenhavn og var allerede som ung medico-kirurgisk
Student i selvstændig Lægevirksomhed under den ondartede
Koldfeberepidemi i Sydsjælland i 1831. 1833 tog han den kirurgiske
Examen (han var den første, der underkastede sig kirurgisk Prøve
ved Sygesengen), fungerede derefter som Skibskirurg paa Fregatten
«Galathea» og tog 1834 den medicinske Examen. De følgende
Aar var han medicinsk Kandidat ved Frederiks Hospital, 1837-39
Reservemedikus under Bang. 1838 tog han Licentiat-, 1839 Doktorgraden
og tiltraadte derpaa en stor Studierejse, paa hvilken han
først under et langt Ophold i Paris kastede sig baade over klinisk
Medicin og Hygiejne – Fag, der den Gang doceredes af
banebrydende franske Celebriteter – og derpaa fortsatte de samme
Studier i England, hvor den nye franske Skole fandt en selvstændig
videre Udvikling, og hvor særlig Hygiejnen var i rask Fremadskriden
med afgjort praktisk Sigte. Af denne dygtige Bevægelse blev H.
dybt greben og blev senere en trofast og utrættelig Forkæmper
for de engelske Synspunkter.

Efter sin Tilbagekomst til Kjøbenhavn i 1841 fik han ved sine
yderst vindende og tillidvækkende personlige Egenskaber hurtig en
betydelig Huslægepraxis, var ogsaa en kort Tid Distriktslæge i
Kjøbenhavn og udnævntes 1843 til Læge ved Statens nyoprettede
Livrente- og Forsørgelsesanstalt samt dertil knyttede
Livsforsikringsanstalt, et Hverv, han derefter varetog i 45 Aar med altid
uforanderlig minutiøs Samvittighedsfuldhed. Stillingen erholdt han vel
nærmest ved sin Onkel, Konferensraad Jonas Collins Indflydelse,
men i øvrigt var han netop særlig kvalificeret til Posten ved det
indgaaende Studium, han baade under sin Hospitalsansættelse og
under sin Udenlandsrejse havde helliget Stethoskopien, og hvorom
en 1843 publiceret udførlig «Haandbog ved den kliniske Øvelse»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free