- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
149

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huitfeldt, Arild, 1546-1609, Rigskansler, Historieskriver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gjengjæld af H., der ingenlunde som den gjerrige rugede over sine
litterære Skatte.

Men fra en broget Samling af Aarbogsuddrag og Dokumenter
er der et langt Spring til en ordentlig Historie. H. havde vistnok
haabet, at Vedel skulde levere en saadan, og han havde derfor
støttet ham det længste muligt. Men da det bestandig klarere viste
sig, at det Historieværk, denne for øvrigt brave Mand havde under
Hænder, næppe nogen Sinde vilde naa til Afslutning, fordi det var
ham umuligt tilstrækkelig at begrænse sig, saa tog H. endelig en
Beslutning, og han gjennemførte den med en Energi, der maa
vække vor Beundring. Danmarks Krønnike skulde skrives, og vilde
ingen anden, saa maatte han selv dertil, skjønt han havde nok at
gjøre med Embedsforretninger og undertiden følte sit Helbred vakle.
Men netop derfor skulde der tages rask fat, at Maalet kunde naas,
inden Floden løb ud.

Der krævedes i Sandhed et heroisk Mod og stor Viljestyrke,
ikke at tale om andre Evner, for at en Mand i H.s Stilling og
Alder skulde vove sig i Lag med saa stort og gjenstridigt et Stof,
som her forelaa’og skulde bringes i ordnet Sammenhæng og i en,
om ikke let læselig, saa dog ikke alt for ulæselig Form. Som en
praktisk Mand, der véd, at godt begyndt er halv fuldendt, udgav
H. først (1595) Christian III’s Historie, som det var lettest at komme
til rette med, og derpaa skred han frem, eller rettere: han gik
baglængs, «ilendes med sit foretagne Arbejde», indtil han 1603
kunde udgive Historien fra Kong Dan til Knud VI, hvorpaa det
hele omfangsrige Arbejde afsluttedes med «Den gejstlige Historie»
eller Bispekrønniken (1604). Enhver af de 9 Dele, hvoraf den
egentlige Historie bestaar, er forsynet med en Fortale til Christian IV,
hvori H. ofte paa en meget frimodig Maade udtaler sig om Ting,
som han ønsker satte i Værk til Statens bedste. Bispekrønniken
er tilegnet Sjællands Biskop, Dr. Peder Vinstrup, som H. kjendte
fra sin tidlige Ungdom af. Over for denne udtaler han det som
sin Mening, at Protestanterne, da de faldt fra Paven – hvortil
der kunde være gyldig Grund –, burde have «gjort sig et Hoved
igjen», som de altid burde svare og se hen til i gejstlige Sager
og hvad Kirkeceremonierne angik – en Sætning, der 1740 gav
Professor Lackmann i Kiel Stof til en lærd Disputats.

Hvad nu H. s Historie værk angaar, da lader det sig ikke
nægte, at han jævnlig efter en større Maalestok har benyttet
Forgængeres Arbejder, at hans Skrivere ofte have været skjødesløse i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free