Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvide, Stig Andersen, -1293, Marsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvide, Stig Andersen, –1293, Marsk,
hørte til den mægtige Hvide-Slægt, der i det 13. Aarhundredes Slutning fik en saa indgribende Indflydelse paa vort Lands Skæbne. Om S.s Fader
vide vi intet; det er sandsynligt, at Familiens Ejendomme især
have ligget i Aabo Syssel. S. var Marsk og Hærfører, da Erik
Glipping 1275 sendte en Hær af Ryttere og Fodfolk til Sverige for
at hjælpe Birger Jarls Sønner Magnus og Erik i deres Kamp mod
Broderen Kong Valdemar; efter at de forbundne havde sejret over
Bondehæren ved Hofva i Vestergøtland, maatte Valdemar flygte og
blev snart efter taget til Fange. I det følgende Aar viste S. det
første trodsige Skridt over for Kong Erik, i det han paa Danehoffet
i Nyborg vægrede sig ved at aflægge Hyldingsed til hans unge
Søn Erik, hvad dog Landets øvrige Stormænd havde indvilliget i.
Imidlertid beholdt S. sin Stilling som Marsk, uagtet han utvivlsomt
var en af Hovedmændene i det politiske Parti, der i de følgende
Aar søgte at aftvinge Kongen Forfatningsbestemmelser, som kunde
sikre Landet et mere lovbundet Regimente. Da Spændingen var
paa det højeste i Foraaret 1282, gav Kongen efter og udstedte de
betydningsfulde Forpligtelsesbreve af 19. Marts og 29. Juli, til hvilke
2 Aar senere nogle vigtige Anordninger sluttede sig. S. valgtes i
dette Aar (1284) til at være en af de 11 Voldgiftsmænd, der skulde
afgjøre Tvistemaalene om Delingen af Arven efter Erik Plovpenning.
Da myrdedes Kong Erik St. Cæcilie Nat (22. Nov.) 1286 af
en Skare formummede Mænd i Finderup Lade. Rygtet tvivlede
ikke et Øjeblik om, at S. var en af Gjerningsmændene. Paa
Danehoffet i Nyborg ved Pinsetid 1287 dømte et Nævn paa 3 Tylvter
– kun nogle faa svore ikke med –, at Grev Jacob af Halland,
Marsk S., Niels Hallandsfar, Peder Porse, Rane Jonsen og 4 andre
vare skyldige i Mordet; de erklæredes fredløse og deres Gods
forbrudt. Denne Dom stadfæstedes af Ærkebispen og samtlige Bisper,
senere af Kong Rudolf af Habsburg. Da Dommen optoges til ny
Prøvelse 1305, blev det erkjendt, at der ikke var Bevis for, at S.
personlig havde været i Finderup Lade, men i øvrigt ændredes
intet i Domsresultatet, i det S. vitterlig nok havde været en af
Hovedmændene for Kongemordet.
Imidlertid vare de fredløse flygtede til Norge, hvor Kong Erik
Præstehader tog dem i sin Beskyttelse (1287). Med norsk Hjælp
og støttet af enkelte Partifæller i Danmark begyndte S. Krigen
imod sit eget Land. Middelfart og Hindsholm vare de første
Punkter, der stode i Flammer, snart efter gik Togtet til Jylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
