Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvide, Stig Andersen, -1293, Marsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1288). Erik Præstehader sejlede 1289 med en Flaade ned i
Øresund, brændte Helsingør og lagde sig foran Kjøbenhavn; med en
Del af Styrken drog S. imidlertid her fra til Samsø, hvis Borg han
indtog, derpaa til Store Bælt, hvor han brændte Taarnborg og
Skjelskør. Ogsaa Nykjøbing paa Falster blev hjemsøgt, og i
Forening med Kongen plyndrede S. de sydlige Øer. Skrækken havde
i den Grad lammet Folket, at S. uhindret kunde bygge sig et fast
Røverskjul paa Øen Hjelm (1290) og Grev Jacob en lignende Borg
paa Hunehals i Nørrehalland; begge Besiddelser erklæredes for
norsk Ejendom. Fra disse faste Punkter førte de fredløse i en
Aarrække Krigen mod Danmark. Men S. døde allerede 1293; efter
en Tradition fra en senere Tid førtes S.s Lig hemmelig til en Kirke
paa Hindsholm.
De historiske Kilder ere saaledes knappe i alt, hvad de
meddele, og mærkelig tavse om mange Forhold, uagtet disse Begivenheder
vare saa betydningsfulde i vort Lands Historie, og S. indtog
en Hovedstilling i Bevægelsen mod Kongehuset. Til Gjengjæld
har Folketraditionen tegnet en lyslevende Skikkelse af den stolte
Marsk. Der er ikke paa vort Modersmaal blevet digtet skjønnere
Sange end de Folkeviser, som i uforgængelige Billeder berette om
S.s blodige Gjerning og Landets Tilstand paa de lovløse Tider,
da «der var saa mange i Dannemark, som alle vil Konger være»,
da «Hjelm har faaet Horn», og «Landet stander i Vaade». Medens
Marsken var i Leding, saaledes fortælle Viserne, tog Kongen
hans skjønne Hustru med Vold; ved S.s Hjemkomst vovede hun ikke
at gaa ham i Møde og tilstod, at hun var «bleven Dronning i
Dannemark». Hun ægger ham til Hævn, og S. undsiger Kongen.
Mordet i Laden skildres i gribende Scener, Marsken drager derpaa
til Kongsgaarden og forkynder aabent sin Daad, der har hans
Forvisning til Følge. Som alt sagt nævnes i de historiske Aktstykker,
der omtale Mordet, og i andre samtidige Kilder alene politiske
Grunde til Sammensværgelsen, og der ymtes end ikke noget om
et saadant personligt Motiv for Hævn. – Nogle Viser fortælle om,
hvorledes S.s unge Døtre sørgmodige drage fra Land til Land for
at søge Beskyttelse; dette lader sig ikke bekræfte af andre Kilder.
Af en pavelig Bevilling fremgaar i øvrigt, at en Mand, Johannes
Esre, havde for at udjævne en Familietvist mellem sin og S.s Slægt
trolovet sig med en Datter af S.; da hun døde, ikkun 12 Aar gammel,
blev det Johannes tilladt at ægte en Søsterdatter af S., Inge. Mulig
har Nordmanden Hakon Thoresen været gift med en Datter af S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
