- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
205

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hviid, Andreas Christian, 1749-88, Orientalist og Theolog - Hviid, Matthias, 1703-59, Præst - Hvitfeldt, s. Huitfeldt - Hübertz, Jens Rasmussen, 1794-1855, Læge og historisk Samler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Justitsraad, Sekretær og Revisor ved Postvæsenet Søren M.;
hun overlevede ham.

Worm, Lex. over lærde Mænd III, 373 f.
Minerva 1788, IV, 7 f.

Fr. Nielsen.


Hviid, Matthias, 1703-59, Præst,
Søn af Birkedommer Jens H. og Anna f. Kohl, er født i Baarse ved
Vordingborg 15. April 1703. Han deponerede 1722
fra Kjøbenhavns Skole, tog theologisk Attestats
1724 og blev 1725 Adjunctus ved den
hollandske Menighed paa Amager, hvilket Embede han
dog først tiltraadte efter at have rejst 2 Aar
i Udlandet. Fra denne beskedne Stilling sprang han
1735, 32 Aar gammel, til at blive Holmens Provst; det
næste Aar blev han Konsistorialraad, 1737 Medlem af
Kirkeinspektionen og fik 1756 Rang med Biskopper. Han
døde 11. Marts 1759. 1732 ægtede han Karen Fjelsted,
Datter af Justitsraad og Stadthauptmand Michael F. i
Kjøbenhavn. – H. har næppe været i Besiddelse af nogen
særegen Duelighed, der kunde retfærdiggjøre, at han
fik en saa høj Stilling. Men han var en ivrig Pietist,
og han var blevet Hofpræst Bluhmes haandgangne Mand;
denne brugte ham til at udføre forskjellige Hverv,
naar han selv, der ikke gjærne vilde træde for meget
frem, ønskede at holde sig i Baggrunden. Hvor vi
se H. optræde, er det som Pietisternes Beskytter
og de orthodoxes Modstander. Han bevirkede 1737,
at 2 Studenter, Brødrene Støttrup, der som Sværmere
vare satte i Citadellet, fritoges for at arbejde i
Smedjen. Aaret efter, «i Forfølgelsens Tid», sad han
i den Kommission, der fældte saa Stræng en Dom over
Præsten H. Mossin. I Kirkeinspektionen holdt han,
A. Hoier og Bluhme sammen; de afgjorde, siger Biskop
Hersleb, Sagerne forud, saa de andre Medlemmer intet
havde at sige. Den Indflydelse, H. her havde opnaaet,
synes ogsaa at være steget ham til Hovedet. Da Hersleb
skulde være Biskop paa Sjælland, og det blev sagt,
at han havde holdt Stræng Orden i Christiania Stift,
skal H. have sagt: «Ja lad ham kun komme! Vi skal
i Kirkeinspektionen nok holde ham saa varm, at han
ikke mange Spring skal gjøre.»

Wiberg, Alm. Præstehist. II, 189.

L. Koch.


Hvitfeldt, s. Huitfeldt.


Hübertz, Jens Rasmussen, 1794-1855, Læge og historisk Samler,
var en Søn af Raadmand og Kjøbmand Christian
Lassen H. og Hedevig f. Rasmussen og fødtes i Aalborg
5. Sept. 1794. Han gik i Realskole og sattes derefter
i Handelslære i sin Fødeby.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 16:46:41 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free