- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
225

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høg, Just (Styggesen), 1584-1646, Rigskansler - Høg, Just (Justesen), 1640-94, Diplomat, Vicestatholder i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dragt. Han efterlod sig et stort Bibliothek, særlig rigt paa spansk
Litteratur. 9. Marts 1628 havde han ægtet Anne Jørgensdatter
Lunge (d. 6. Avg. 1652).

Brochmand, Ligpræd. ov. J. H., 1647.
Tauber, Sorøe Academies Forfatning S. 34 f.
Fridericia, Danmarks ydre polit. Hist. 1629-60 I, 85 f. II, 330 f.

J. A. Fridericia.


Høg, Just (Justesen), 1640-94, Diplomat, Vicestatholder i Norge,
fødtes 6. Maj 1640 som Søn af den ovfr. nævnte Just H.
(d. 1646). Efter begge Forældrenes Død kom han 1654 paa Herlufsholms
Skole, hvorfra han 1657 overgik til Akademiet paa Sorø.
Efter Enevældens Indførelse begav han sig 1662 i Hoftjenesten og
blev forlovet med Christian IV’s Datterdatter Sophie Amalie Lindenov.
Til hans Held hævedes igjen Forbindelsen, og han knyttede
en ny med en anden velstillet Brud, Karen Iversdatter Krabbe
(f. 19. Nov. 1637), der medbragte ham det store Gods Fuldtofte i
Froste Herred i Skaane. Naar J. H. derimod skrives ikke blot til
Fuldtofte, men ogsaa til Gjorslev, angiver dette kun hans oprindelige
Arvekrav; thi selve Gaarden blev allerede ved Aar 1663
afhændet af Kreditorerne i den ældste Broder Stygge H.s Opbudsbo.
1669 forfremmedes J. H. til Kammerherre og holdt Bryllup 1670.
Samme Efteraar udnævntes han til Envoyé i Haag. En vidtløftig
Embedsgjerning ventede ham her, hvor mangfoldige Stridsspørgsmaal
maatte afsluttes, fremvoxede paa den ene Side af en hensynsløs
Handelspolitik og paa den anden Side af et ivrigt Ønske efter at
optræde som Medbejler. Derhos var Forholdet til den hollandske
Regering blevet lidet tilfredsstillende i Forgængerens Tid, medens
det underordnede Personale ikke fandtes ganske at holde Maal.
En enkelt af det, Generalfaktoren i Amsterdam, Gabriel Milan, fandt
Anledning til at besvære sig over J. H., der endog truede ham med
Kaarden. Klageren fortjener ingen Tillid, men dog maaske Tiltro i
dette Punkt, da J. H. var og blev «en hastig Mand». Væsentligere
Betydning endnu fik Legationen, da det franske Overfald 1672
syntes at true ikke blot Hollands Tilværelse, men i sine Følger
endog hele Evropas Sikkerhed. J. H. faar Titel af Ambassadør og
deltager virksomt i Forhandlingerne om at gjenoprette den brudte
Orden, medens han tillige minder Generalstaterne om at betale
Danmark de skyldige Subsidier. Først 1674 naar man til Ende paa
Forhandlingerne for hans Vedkommende, da J. H. paa sin Herres
Vegne 10. Juli undertegner Alliancen med Kejseren, Spanien og
de forenede Nederlande.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free