- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
314

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irgens, Joachim, 1644-1725, Læge - Irgens, Ole, 1724-1803, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

formuende Mand, men have lidt større Tab ved Borgen for
Broderen Bergmester Henning L; han døde 1725 (begravet 25. Maj)
i Holmestrand hos sin Datter, der var gift med Tolderen
sammesteds Knud Nordahl. Han blev i 1678 gift med Gesken Schelderup
(d. 1701), Datter af Mag. Søren Hansen, Sognepræst ved Domkirken
i Throndhjem, og Anna Pedersdatter Schelderup. En talrig Efterslægt
i Norge nedstammer fra ham.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Nyerup, Lit. Lex.
Hjort og Krag, Efterretn. om Røraas S. 322.
Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 80.
Hundrup, Biogr. Efterretn. om Doctores S. 140.

H. J. Huitfeldt-Kaas.

<b>Irgens, Ole, 1724—1803, Biskop,
født 22. Jan. 1724 i Surendalen, hvor Faderen, Johannes L (f 17. Juni 1760), var Sognepræst. Moderen, Martha f. Meldahl, døde ved hans Fødsel. Han
dimitteredes af Faderen 1741, tog Examen philos. 1742 og Attestats 1743.
1748 blev han personel Kapellan hos Faderen og fik under dennes
Svagelighed en meget byrdefuld Stilling, hvorfra han søgte Befrielse
ved 1756 at gaa som Skibspræst til Marokko. Paa Søen svækkedes
hans Helbred, og 1760 fik han Hvile paa Land i Faabergs Sognekald,
hvorfra han 1773 forflyttedes til Throndhjem som Stiftsprovst
og Sognepræst til Domkirken. Han blev ved Universitetsjubilæet
1779 Dr. theol. ved en Disputats: «De spiritu oris Jehovæ creante,
ps. 33, v. 6». S. A. blev han udnævnt til Biskop i Bergen, i
hvilken Stilling han døde 15. Okt. 1803 efter i 5 Aar at have
været blind. Han er uden Tvivl den sidste Nordmand, der repræsenterer
den gamle lutherske Lærdom fra Orthodoxiens Tid, og han
sad inde med store Kundskaber, navnlig i den gamle Historie og
den gammeltestamentlige Theologi. Dette viser sig klart nok i de
Festtaler, han som Vicepræses i Videnskabsselskabet holdt paa
Kongens Fødselsdag om den aabenbarede Religions «Indflydelse»
paa de forskjellige Videnskaber — deriblandt Mathematik og
Medicin! —; men disse Arbejder røbe ogsaa tydelig, at han ikke var
nogen kultiveret Aand, saa de ofte nok maatte falde i det
besynderlige. Et andet Arbejde af ham har haft Betydning for sin Tid.
1764 udgav han en liden Katekismusforklaring (2. Udg. 1767), der i
det væsentlige følger Pontoppidan, men holder sig fri for de
Sætninger, der betegne dennes Bog som udgangen fra den pietistiske
Skole, og har Fortrin i pædagogisk Henseende, da den er mere
kortfattet. Der er ingen Tvivl om, at I. vilde være en Forkæmper
for den gamle Orthodoxi, om der ogsaa er Mærker paa, at han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free