- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
328

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - af Isenburg (Ysenburg) og Budingen, Gustav Frederik Greve, 1715-68, Officer - Itzen, Albert, -1679, Handelsmand - Iversen, Christian Henrik, 1748--1827, Boghandler og Avisudgiver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Wend (f. 1738 d. 1818), Professor ved Universitetet i Erlangen. Hun
døde 9. Jan. 1783, kun efterladende Børn af 3. Ægteskab.

G. Simon, Gesch. des Hauses Ysenburg u. Büdingen (1865).
Briefe u. Journale, 1764-1784, hrsg. von Anna Gräfin zu Stolberg-Wernigerode (1882).

H. W. Harbou.


Itzen, Albert, –1679, Handelsmand,
var Borger i Kjøbenhavn 1637, da han fritoges for Byens Bestillinger, fordi han ikke
var det danske Sprog mægtig, men havde allerede en saadan Anseelse,
at han s. A. blev en af de Ældste ved St. Petri Kirke.
Han var Silke- og Klædekræmmer, men drev mange Pengeomsætninger,
som det synes navnlig med Adelen. Under Belejringen
1658-60 forstrakte han ogsaa Kongen med Penge til Garnisonens
Underhold og synes at have udrustet en Kaper. 1659 blev han en
af de 32 Mænd og kjøbte 1661 Irup Hovedgaard i Thy. 24. Jan.
1643 giftede han sig med Anna Jänigken (d. 1675), og da nan ingen
Børn havde, tillodes det ham at indsætte 3 af sine Søstres Børnebørn
fra Oldenberg til sine Arvinger imod at give 100 Tdr. Hartkorn
Bøndergods, mest i Himmerland, til Vartov Hospital. Han
gav ogsaa 500 Rdl. til Petri Kirke, hvor hans Arvinger skulde
opsætte hans Epitafium. Han døde i Kjøbenhavn 30. April 1679.

O. Nielsen.


Iversen, Christian Henrik, 1748-1827, Boghandler og Avisudgiver,
er født 6. Avg. 1748 i Kjøbenhavn og Søn af ndfr. nævnte
Kantor Johs. Erasm. I. Efter Faderens tidlige Død (1755) kom han,
9 Aar gammel, til en Farbroder, David L, der var Boghandler i
Altona, og allerede 1764 blev han for ham Bestyrer af en Filial i
Lybek, som han fra 1771 drev i eget Navn. Paa sine Rejser
«med Boglade» i Danmark kom han 1766 første Gang til Odense,
hvor han 1775 tog fast Ophold som Boghandler. 1778 kjøbte han
det Brandtske Bogtrykkeri her, paa hvis Drift han Aaret efter fik
Privilegium, og nu begyndte den vittige og bevægelige Mand et
virksomt litterært Liv. 1780 grundlagde han «Fyns Stifts Journal»
(I.s fynske Avis), som han fortsatte til sin Død, *dvs.: i 47 Aar;
s. A. grundlagde han Hæfteskriftet «Almennyttige Samlinger til
Hjærtets Forbedring og Kundskabers Udbredelse», som han
fortsatte i 20 Aar; 1781 begyndte han Tidsskriftet «Danmarks
litterariske Progresser» (1781-89), 1782 stiftede han et fynsk typografisk
Selskab, 1783 udgav han en dansk Statskalender («kgl. dansk
Hofportefeuille»), 1788 oprettede han et dramatisk Selskab osv. Og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:27 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free