- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
341

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobi, Frederik Ferdinand, f. 1830, Officer - Jacobi, Hugo Adolph, f. 1844, Borgmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pladskommandant og Detachementskommandør i Glückstadt. Fra
i. Jan. 1864 ansattes han til Tjeneste ved Armeens
Overkommando som Adjudant og deltog som saadan
i Danevirkes og Dybbøls Forsvar samt Kampen
18. April. Da Overkommandoen opløstes, blev han
Adjudant ved 2. Generalkommando, indtil han i 1867
udnævntes til Kapitajn og ansattes til Tjeneste i
Krigsministeriet for at assistere ved Hærlovens
Gjennemførelse. Det følgende Aar udnævntes han
til Chef for dettes 1. Kontor, gjorde i 1880 en
kort Tid Tjeneste ved 4. Bataillon, men udnævntes
efter Vedtagelsen af Hærloven af 25. Juli s. A. til
Oberstlieutenant og kort efter til Departementschef
i Krigsministeriet, hvilken Stilling han endnu
beklæder. I 1889 udnævntes han til Oberst og
i 1891 benaadedes han med Kommandørkorset af
Danebrog af 1. Grad. I 1883 var J. beordret til at
overvære Manøvrerne ved det 4. og det 11. preussiske
Armékorps. Han ægtede 19. Okt. 1861 Frederikke Flies
(d. 1886), Datter af Kjøbmand og Skibsklarerer F. i
Helsingør. J. døde 6. Okt. 1900.

P. N. Nieuwenhuis.


Jacobi, Hugo Adolph, f. 1844, Borgmester.
Han er født i Nykjøbing paa Sjælland 13. Juli 1844; Forældrene
vare Toldforvalter Hugo Adolph J. (Søn af nedennævnte
Sam. J.) og Annette f. Herbst. 1863 dimitteredes
han privat til Universitetet, ved hvilket han 1868
tog juridisk Embedsexamen. Derefter slog han ind paa
Sagførervejen (Overretssagfører 1876), og samtidig
(fra 1871) gjorde han Tjeneste som Fuldmægtig i
Kjøbenhavns Magistrat. Ved Siden heraf udfoldede han
en betydelig Virksomhed paa Velgjørenhedsomraadet,
særlig i Understøttelsesforeningen, i hvis
Hovedbestyrelse han var Næstformand fra 1885,
indtil han 31. Marts 1891 blev valgt til Borgmester
for Magistratens 3. Afdeling i Kjøbenhavn. I denne
Stilling gjennemførte han strax en betydelig Reform,
i det han fik den under hans Forgænger, Etatsraad
Knudsen, som Arbejdsanstalt opførte Stiftelse ved
Nørre Allé tagen i Brug som Lemmestiftelse, saa at
den blev Afløser for Almindeligt Hospital i Steden
for, som oprindelig bestemt, for Ladegaarden. Derhos
har han under Hensyntagen til den nye Fattiglov
og Alderdomsforsørgelsesloven forberedt yderligere
Reformer paa Forsørgelsesvæsenets Omraade, særlig
i Retning af en Sondring imellem forbederlige og
uforbederlige Individer paa Arbejdsanstalten. 1892
udnævntes han til Etatsraad. – 1872 ægtede han sin
Kusine Harriet Ida Jacobi (f. 14. Marts 1847), Datter
af Sognepræst i Stubbekjøbing Carl Ludvig Theodor J.

C. Christensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free