Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Christian Albrecht, 1792-1870, Portrætmaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jensen, Christian Albrecht, 1792-1870, Portrætmaler,
er født 26. Juni 1792 i Bredsted i Slesvig og kom i 1811 til
Kjøbenhavn for at uddanne sig ved Kunstakademiet, hvis mindre
Sølvmedaille han vandt i 1814. Han blev Elev af C. A. Lorentzen og
vakte allerede 1815 Opmærksomhed ved sine udstillede Portrætter
og ved nogle Kopier; navnlig roste man hans eget Portræt.
Allerede ved den Tid havde Miniaturmaler W. A. Müller lært ham den
Kunst at rense og restavrere Kobberstik. Aaret efter rejste han,
da hans Forældre ikke længere formaaede at understøtte ham,
tilbage til Slesvig for i sin Hjemstavn at søge Fortjeneste som
Portrætmaler, hvilket ogsaa lykkedes ham, saa at han 3/4 Aar
senere kunde rejse til Dresden, hvorfra han i 1817 indsendte en
Kopi efter van Dijck og bad om Akademiets Anbefaling for at
søge Rejseunderstøttelse for 2 Aar. Akademiet anbefalede ham
varmt til Præses, Prins Christian Frederik, der gav ham Bestilling
paa 2 Kopier, og i 1818 bevilgedes ham 600 Rdl. af Fonden ad
usus publicos. Ligesom i Dresden søger han i Rom baade Kundskab
og Fortjeneste ved at kopiere berømte Mesterværker af Rafael,
Tizian o. fl., og de hjemsendte Kopier roses. Han lever nu 3 Aar
i Rom, og Prinsen, som paa sin store italienske Rejse har Lejlighed
til at se hans Arbejder, lægger, uanset alle Kopierne, Hovedvægten
paa hans Anlæg som Portrætmaler. Trods hans «Sparsommelighed
og Flittighed» maatte han dog, som en Ven skriver, «mod Forsæt
og Forventning» i Nov. 1821 vende hjem, dog ikke til Kjøbenhavn,
men til Bredsted, hvorfra han solgte nogle i Rom udførte Kopier,
men hvor han især virkede som Portrætmaler. I 1823 kom han igjen
til Kjøbenhavn og blev agreeret som Portrætmaler. Paa Portrætter
af Gehejmekonferensraad Malling og Professor J. F. Clemens blev
han 1824 Medlem af Akademiet.
Efter Lorentzens Død 1828 søgte J. det ledige Professorat, men
blev ikke valgt. Imidlertid havde han ægtet Cathrine Lorenzen,
der fulgte ham paa en ny Rejse til Tyskland og Italien (1831-33),
og efter Hjemkomsten fik han i 1835 Titel af Professor. I 1845
søgte han atter forgjæves et Professorat, men opnaaede derimod
Aaret efter Fribolig paa Charlottenborg. J. var en fortrinlig
Portrætmaler, og hans Billeder udmærke sig næsten alle ved en livlig
Karakteristik, selv om Omgivelserne ikke altid ere tilfredsstillende
udførte. Efter Udstillingen i 1838 roser N. Høyen meget hans
Portræt af den engelske Kunsthandler Woodburn og et Dameportræt,
men synes ellers at spore Tilbagegang. Hans brede maleriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
