- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
432

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Govertz-Jensen, Carl Peter, f. 1845, Forfatter - Soya-Jensen, Carl Martin, f. 1860, Akvarelmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fik han atter Ansættelse i gottorpsk Tjeneste som Hofprædikant
hos Enkehertuginde Christine, der boede i Kiel, og 1588 visiterede
han atter i Gottorp Provsti. 1591 levede han endnu i Kiel, men
er vistnok død ved samme Tid.

V. J. var en Mand af et meget heftigt Sind, hvad han selv
beklagede. Det gik saa vidt, at han en Gang tildelte en af sine
Kolleger, M. Johan Lucht, et Ørefigen i Slesvigs Domkirke,
hvorfor han efter Hertug Adolfs Befaling maatte indgaa et offentligt
Forlig med sin Modstander (1565). Men han var ogsaa varm i sit
Venskab. En Del Breve fra ham er bevaret; de ere skrevne i
en meget levende og underholdende Stil.

Moller, Cimbria lit. I.
Rørdam, Hist. Kildeskrifter 2. R. II.
Ny kirke-hist. Saml. IV.
Kirkehist. Saml. 3. R. I.

H. F. Rørdam.


Govertz-Jensen, Carl Peter, f. 1845, Forfatter.
G.-J., Søn af Godsejer, Cand. jur. Carl Henrik Jacob J. (f. 24. Avg. 1818)
og Signe f. Hertel (f. 9. Juli 1822), er født i Kjøbenhavn 9. Jan.
1845. Efter at være bleven Student i 1864 fra Frederiksborg Skole
blev han juridisk Kandidat i 1869 og var derefter i nogen Tid
Sagførerfuldmægtig, indtil han i 1872 kjøbte Hvidsminde ved Ry.
I 1880 blev han Formand for Skanderborg Landboforening og i
1884 Medlem af Skanderborg Amtsraad. I 1886 solgte han Hvidsminde
og var derefter fra 1887 Redaktør af «Vestlaalands Avis» i
Nakskov, indtil han i 1891 overtog Redaktionen af «Dansk
Jagttidende» og flyttede til Kjøbenhavn. I 1893 blev han tillige
Sekretær i «Dansk Jagtforening». – Fra sin Ungdom har G.-J. været
en ivrig Jæger, og sine Indtryk fra Jagtlivet har han skildret i 2
Samlinger af Skitser, «Paa Jagt» (1887) og «Jagtstemninger» (1893),
der begge, ligesom hans Artikler i «Dansk Jagttidende», bære
Vidne om en fint udviklet Sans for Naturen og Dyrelivet og en
ikke ringe Fremstillingsevne. – 18. Juli 1873 ægtede han Marie
Krøyer (f. 23. Maj 1853), Datter af Jægermester Georg K. til Engelsholm
og Antonie f. Secher.

A. Leigh-Smith.


Soya-Jensen, Carl Martin, f. 1860, Akvarelmaler.
S.-J., som er født 27. Dec. 1860 i Odense, er Søn af Farver og Klædefabrikant
Carl J. og Hustru, f. Rasmussen. Han blev Student fra Odense
Kathedralskole 1879 og tog den filosofiske Examen i 1880, hvorefter
han begyndte at studere Fysik. Lyst til Kunsten bragte ham dog,
efter at han havde aftjent sin Værnepligt, ind paa Akvarelmalenet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free