Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Soya-Jensen, Carl Martin, f. 1860, Akvarelmaler - Jensenius, Carl, 1726-95, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorfor han o. i Aar nød Vejledning hos Akvarelmaler Niels Bredal
(III, 31) og derpaa i Vinteren 1885-86, med Understøttelse fra
den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, søgte videre Uddannelse
ved École des beaux-arts i Paris. Allerede fra 1884 var han
begyndt at udstille og vakte saa megen Opmærksomhed ved sine
Vandfarvebilleder, at Akademiet i 1888 valgte ham til dets Lærer i
Akvarelmaling, en Stilling, han endnu indtager. For at uddanne
sig videre i sit Fag fik han i 1889 en akademisk Rejseunderstøttelse
til et Studieophold i London og udgav s. A. en Vejledning i
Akvarelmaling under Titelen «Akvarelteknik». Han har med Held
udstillet saa vel i München som i Dresden. S.-J. ægtede 11. Nov.
1891 Malerinden Emilie Johanne Elise Bolvig (f. 7. Febr. 1864 d. 6. Dec.
1892), Datter af Antikvitetshandler J. M. E. B.; der var udstillet
Landskabsbilleder af hende i 1888 og 1892-93.
Ph. Weilbach.
Jensenius, Carl, 1726-95, Læge,
var født 28. Jan. 1726 paa Vemmetofte og en Søn af den derværende Hofprædikant, Mag. Jens J. og Margrethe Pedersdatter. Begge Forældre døde meget tidlig,
og Sønnen blev opdragen først paa Prinsesse Sophie Hedevigs og
senere paa Dronning Sophie Magdalenes Bekostning. Han gik i
Kjøbenhavns og Aalborgs lærde Skoler og deponerede fra
sidstnævnte Sted 1745. Han viste tidlig livlig og alsidig videnskabelig
Interesse og litterær Evne, men tillige en vis Ustadighed, som
ogsaa lod sig mærke i hans senere Liv. De første Studieaar
kastede han sig under H. Grams Vejledning over Filologi og
Historie, senere navnlig over Naturvidenskab og Medicin. 1749
blev han Alumnus paa Borchs Kollegium, hvor han debuterede med
at behandle den danske Medicins Historie i en Disputation; men
sit Løfte om Arbejdets Fortsættelse holdt han ikke. Som en meget
arbejdsdygtig ung Mand blev han 1753 valgt til Sekretær for
Collegium medicum, hvis Forretningsførelse tidligere havde været
temmelig skjødesløs. Han udførte ogsaa det nye Hverv i nogen Tid
med Energi, kastede sig samtidig over Forsøg med nye Kurmethoder,
der dukkede frem, saaledes Elektricitetskure, til hvis Foretagelse han
fik kongelig Understøttelse, og Koppeinokulationen. 1754 blev han
paa Grund af sine botaniske Indsigter udnævnt til kongl.
Vicebotaniker som Vikar for Oeder under dennes Rejse. 1755
disputerede han for den medicinske Doktorgrad og paabegyndte samtidig
en Oversættelse af en bekjendt tysk populær Lægebog af Weisbach,
der repræsenterede den yderliggaaende pietistiske Medicin; dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
