- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
457

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jersin, Jacob Jensen, 1633-94, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorved han altsaa let forvexles med samtidige af samme Navn.
Umuligt er det ikke, at han, der angives at være en Søn af en
Niels Pedersen og Karen Andersdatter, er den P. N., som 1359
paa Kong Valdemars Vegne bemægtigede sig den troløse Hr. Stig
Andersens Gods; vist er det, at det er ham, der 1364 og endnu i
Juni 1377 var Lensmand paa Skjoldenæs, medens en anden P. N. 1364
var Høvedsmand paa Vordingborg. 1365 nævnes han blandt
Vidnerne ved Forliget i Kolding og har maaske da haft Sæde i
Kongens Raad. Det er formodentlig ogsaa ham, der i Sept. 1377
var Lensmand paa Grimstrup med hele Øen Falster og 1379 kaldes
Høvedsmand paa Nykjøbing. I et Dokument fra 1431, omhandlende
et af ham funderet St. Lucii Alter i Roskilde Domkirke, betegnes
han med det gaadefulde Navn P. N. Metrom af Skjoldenæs. I
nogle Slægtebøger siges han at have været gift med en Datter af
den med det danske og svenske Kongehus beslægtede Hr. Erik
Valdemarsen; blandt hans Børn var den foran nævnte Biskop Jens Pedersen J.

Thiset.


Jersin, Jacob Jensen, 1633-94, Biskop,
Søn af nedenstaaende Biskop Jens Dinesen J. og hans 3. Hustru. Han er
født i Ribe 1633 (døbt 5. Juli), blev dimitteret fra Sorø 1652,
derpaa Informator hos Joachim Gersdorf, 1663 Magister og 1664
Sognepræst til Kalundborg, hvorfra han uventet 25. Okt. 1680 blev
kaldet til Biskop i Stavanger. Aaret efter hans Ankomst blev det
ved Reskript af 6. Maj 1682 bestemt, at Stiftet skulde kaldes
Christianssands Stift, hvorefter Biskoppen maatte flytte til den nye
Stiftsstad. Det trak ud med Flytningen, men Stavangers Brand
1684 afgjorde Sagen, og 1685 havde Christianssand sin første
Biskop. Han roses af Pontoppidan som en meget from Mand, der
stiftede Fred i sit ofte urolige Præsteskab, og han skal derhos have
været en dygtig Theolog og Filolog, men der foreligger intet fra
hans Haand. Pontoppidan frakjender ham historisk Sans og lægger
stor Skyld paa ham, hvis det er rigtigt, at han lod flere Kister
med gamle Pergamentsbreve blive staaende i Stavanger, hvor de
snart gik til Grunde. Nogen synderlig dygtig Biskop har han
næppe været. Han døde 21. Juli 1694 i Skien paa Visitats. Han
blev 5. Okt. 1664 gift med Adelheid, Datter af Biskop Hans Borchardsen
(II, 510); hun overlevede sin Mand.

Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshist. S. 267.

D. Thrap.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/8/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free