- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
458

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jersin, Jens Dinesen, 1588-1634, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Jersin, Jens Dinesen, 1588—1634, Biskop,
er født 28. Sept. 1588 i Jersie ved Kjøge og Søn af Præsten Dines Jensen og Ellen Hansdatter. Hans Skolegang begyndte i Hjemmet, fortsattes i
Roskilde og Kjøge og afsluttedes paa Herlufsholm,
hvorfra han blev Student o. 1605. 1606 overtog han et Hørerembede paa
Herlufsholm, som han dog allerede 1607 opgav for at rejse til Wittenberg.
Her deltog han ivrig i de filosofiske Stridigheder om Metafysikkens
Betydning, som de saakaldte Ramister forkastede, men som
hævdedes af den Kreds, hvortil han sluttede sig. 1610 kom han hjem,
tog Magistergraden og blev 1611 Rektor i Sorø. 1615 rejste han
atter ud, efter at han havde modtaget et Rejsestipendium paa 3
Aar, og paatog sig samtidig hermed at være Hovmester for en
ung Adelsmand, Mogens Krabbe, der havde været hans Discipel i
Sorø. Rejsens Maal var denne Gang Giessen, hvor han tog levende
Del i Stridighederne imellem Lutheranere og reformerte og 1616
optraadte ved en Disputats om deres vigtigste dogmatiske
Kontroverspunkter. Kort efter blev han hjemkaldt for at overtage et
Professorat ved Kjøbenhavns Universitet, men han undskyldte sig
med Henvisning til en ny Undervisningsmethode, hvormed man i
disse Aar gjorde Forsøg i Giessen, og som han ansaa det for
nødvendigt at sætte sig ind i.

Hvad der især optog ham, var Spørgsmaalet om en ny
Methode for den latinske Grammatikundervisning, hvorved denne kunde
meddeles langt lettere og hurtigere end ved den hidtil brugte
Fremgangsmaade, særlig ved en mere udstrakt Brug af Modersmaalet.
Denne Methode, der var bragt i Forslag af Holsteneren Ratcke,
var med Held bleven gjennemført af Professorerne i Giessen, og
J. haabede, at han skulde kunne faa den indført i de danske
Skoler. Da han i Foraaret 1617 vendte tilbage fra Giessen tillige
med sin Studiefælle Knud Richardsen, var det en Selvfølge, at man
overdrog dem at gjennemføre Methoden. Den sidstnævnte blev
Rektor i Odense, medens J. skulde gjøre sine første Forsøg som
Tugtemester for Christian IV’s naturlige Sønner Christian Ulrik og
Hans Ulrik Gyldenløve. Methoden krævede en ny latinsk Grammatik
med korte og tydelige Regler og Forklaringer. Denne skulde
Knud Richardsen udarbejde efter Samraad med J., der 1619 var
bleven Professor i Metafysik ved Universitetet, et Embede, som han
1624 ombyttede med et Professorat i Fysik. Knud Richardsen døde
allerede 1621 uden at have fuldendt sit Arbejde, og det blev derfor
paalagt J. at udgive Grammatikken. 1622 blev den forelagt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free