- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
474

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jessen, Carl Vilhelm, 1764-1823, Søofficer - Jessen, Christian, 1743-1812, Præst - Jessen, Friedrich, 1613-77, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ovennævnte Slag ved Sjællands Odde paa en værdig Maade
hævdede den danske Søkrigerstands Ære. En Søn af ham
var nedennævnte Oberst Tycho J.

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.
Mag. f. Natur- og Menneskekundskab 1845, II, 41.
Garde, Sømagtens Hist. 1700—1814.

C. With.

Jessen, Christian, 1743—1812, Præst,
blev født i Aabenraa 29. April 1743 og var Søn af Raadmand og
Kjøbmand Christian J. Han undervistes i Gymnasiet
i Altona og kom der fra 1762 til Universitetet i
Halle. 2 Aar efter kom han atter hjem, i det hans
Fader imidlertid var død. 1766 blev han Huslærer og
Kabinetspræst hos Hertugen af Augustenborg. Han
var en udmærket Lærer (jvfr. V, 346), og der
blev paa mange Maader vist ham Gunst af den
hertugelige Familie. 10 Aar efter, at han var
kommen i Hertugens Tjeneste, gjorde denne ham til
sin Hofpræst, og i denne Stilling virkede han i al
Stilhed til sin Død, 24. April 1812. Han har udgivet
adskillige Lejlighedstaler, holdte ved kirkelige
Højtideligheder i den hertugelige Familie. I sin
sidste Levetid forberedte han Prinsesse Caroline
Amalie til Konfirmation, men naaede ikke at konfirmere
hende. Han var 2 Gange gift: 1. (1776) med Wilhelmine
Augusta f. Mehlbye (d. 1777), Datter af Forvalter
paa Sandbjærg Peter M.; 2. (1778) med forriges
Søster Anna Elisabeth Frederikke f. M.; de havde
begge været Kammerjomfruer hos de gamle Prinsesser
paa Augustenborg. Hans anden Hustru overlevede ham
i flere Aar. Blandt Digteren Baggesens Venner paa
Augustenborg indtog J. en høj Plads.

Chr. Schwensen (hans Svigersøn), Rede am Sarge
des Hofpredigers C. J. (Hadersl. 1812).
Kordes, Schlesw.-Holst. Schriftsteller-Lex.
Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
A. Baggesen, Jens Baggesens Biogr. H, 155.

A. Jantzen.

Jessen, Friedrich, 1613—77, Præst,
var født 15. Febr. 1613 i Husum, hvor hans Fader var
Raadmand. Efter at have studeret ved forskjellige
tyske Universiteter og 1635 at have taget
Magistergraden blev han 1640 Diaconus i Oldenswort,
men forflyttedes s. A. til Tønning, hvor han ægtede en
Datter af Hovedpræsten Joh. Moldenit, der tillige var
Provst i Ejdersted. I Forening med sin Svigerfader
førte han en vældig Kamp mod de sværmeriske
David-Joriter, hvoraf der var mange i Ejdersted. 1650
blev han Hovedpræst i Kiel, hvor Universitetet 1673
hædrede ham med den theologiske Doktorgrad. Han døde
8. Nov. 1677. Blandt hans Skrifter (mest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free