- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
505

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes, -1246-, Abbed - Johannes, -o. 1280, Biskop i Børglum - Johannes, -1286, Biskop i Odense

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarhusbispen Peder Ugotsen bestred Klosterets Ret til Sødringholm,
der til Dels var solgt eller skjænket af hans Forgænger; J. maatte
da opgive denne Besiddelse, ja tilmed udrede Bispen en stor Sum
Penge. Træt af al denne Modgang nedlagde J. sit Embede i Juli 1249.
Trods Ulykkerne fik han godt Eftermæle blandt Klosterbrødrene.

Script, rer. Dan. V.

Hans Olrik.


Johannes, –o.1280, Biskop i Børglum,
havde i sine yngre Aar været Klerk hos Biskop Gunner i Viborg og hos denne af sin
Samtid højt priste Mand faaet en Del af sin Uddannelse. Senere
var han Kapellan hos Kong Erik og hans Moder, Enkedronning
Margrethe, indtil han 23. Juli 1264 af Paven kaldtes til Biskop i
Børglum efter den 1260 dræbte Biskop Elav (eller Oluf) Glob (VI,
107). Det var under urolige Forhold, J. tiltraadte sit nye Embede,
Striden mellem Kongehuset og Ærkebiskop Jacob Erlandsen var i
fuld Gang. I denne Strid stillede J. sig som de andre jyske Bisper
paa Kongehusets Side, han blev snart en af Kongens betroede
Mænd og banlystes da ogsaa 1267 tillige med denne af Pavens
Legat. I Sommeren 1276 var han med nogle andre i Kongens
Ærende i Sverige og deltog i en Forligsmægling mellem de svenske
Konger Valdemar og Magnus. Ikke længe derefter døde han
(o. 1280). Af en samtidig gives ham det Vidnesbyrd, at han var
«udmærket saa vel i Lærdom som i Vandel».

Suhm, Hist. af Danmark X.

C. Weeke.


Johannes, -1286, Biskop i Odense,
var en Broder til Niels Olufsen Bild (II, 196). Til Bisp i Odense blev han valgt vistnok
i Aaret 1282; i Dec. d. A. kaldes han «udvalgt og stadfæstet»,
havde altsaa da endnu ikke opnaaet Indvielse. Han deltog saa
vel i dette som i de følgende Aar i alle de store Danehoffer, var
tilstede ved Udstedelsen af Erik Glippings Haandfæstning i Juli
1282, gav i 1283 sit Samtykke til Grev Jacobs Forlening med
Halland og var Meddommer i 1284, da Spørgsmaalet om Erik
Plovpennings Døtres Arvegods blev afgjort. Endnu i Marts 1286
overværede han Udstedelsen af det Løftebrev, som Hertug Valdemar
af Sønderjylland maatte give Kongen ved sin Løsgivelse af
Fængselet, men 6. Juli s. A. døde han. Om hans Styrelse af Odense
Stift haves kun usikre Efterretninger; derimod var han nøje knyttet
til Ribe, til hvis Domkirke han gav Gaver, og i hvis Sortebrødrekirke
han blev jordfæstet.

Kinch, Ribe Bys Hist. I, 96.

Kr. Erslev.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free