- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
517

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johansen, Niels, f. 1815, Lægprædikant - Johansen, Viggo, f. 1851, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skrift: «Herrens Ord i de sidste Verdens Dage»,
for hvilket han, da det indeholdt Fornærmelser
mod den gejstlige og verdslige Øvrighed, idømtes
en Mulkt paa 150 Rdl. og 4 Aars Censur, medens
Skriftet konfiskeredes saa grundig, at der ikke
synes at existere noget Exemplar af det. Mulkten
blev betalt af Dronning Caroline Amalie og «de
engelske Herskaber». Da denne Dom faldt 1839, var
J. Soldat i Helsingør. Ogsaa som saadan drog han om
og holdt Forsamlinger, og Dronningens Protektion har
formodentlig bevirket, at der ikke lagdes Hindringer
i Vejen derfor. Efter Hjemkomsten nedsatte han
sig som Væver i Højby, siden som «Urtegaardsmand»
i Kirke-Værløse i Smørum Herred. 1853 deltog
han i den indre Missions Stiftelse ved Møder i
Ordrup og Ringsted. I de senere Aar har han levet
i Kjøbenhavn, til Dels af at passe Gravsteder paa
Assistenskirkegaarden. – J. har været en flittig
Forfatter. 1849 skrev han en lille Havebog (flere
Oplag); men hans fleste Skrifter ere af religiøs
Art. Hovedskriftet er et Tidsskrift: «Brevbærer
mellem kristne» (1856-60), stærkt paavirket af
Kierkegaard. Desuden skal nævnes: «Samtiden» Nr. 1-7
(1864), «Indlæg i Arbejdersagen» Nr. 1-4 (1873) og
«Situationen» Nr. 1-3 (1871), i hvilke han tager til
Orde mod Socialismen, for saa vidt den er fjendtlig
mod Kristendommen. Han har deltaget ivrig i politiske
Møder, hvor han oftest stod paa højre Side. – Han
ægtede 1843 Dorthea Hansen fra Vantinge, der døde faa
Uger efter Brylluppet, 1848 Christiane Marie Vieth
(d. 1879) og 1883 Christbjørg Thorbergsen.
J. døde 29. Marts 1899.

Erslew, Forf. Lex.

L. Koch.


Johansen, Viggo, f. 1851, Maler.
J. er født 3. Jan. 1851 i Kjøbenhavn og er Søn af islandsk
Kjøbmand Fred. Christoph J. (f. 1804, d. 1874 som
konstit. Klokker ved Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn);
Moderen hed Camilla Olivia Petrine f. Jepsen (f. 1815
d. 1892). Hans kunstneriske Evner lagde sig tidlig for
Dagen, og efter at han havde faaet nogen Undervisning
hos Arkitekt C. V. Nielsen, og Marstrand havde udtalt
sig anerkjendende om hans Tegneforsøg, kom han i 1868
ind paa Akademiet, som han forlod i 1875. Det følgende
Aar udstillede han sit første Billede, et Portræt,
og i 1877 2 ejendommelige Smaabilleder: «Et Maaltid»
og «Nabokonens Besøg», der saa at sige indeholde hans
Kunst in nuce. J. er nemlig, skjønt han har forsøgt
sig med Held i forskjellige andre Retninger, først og
fremmest Genremaler; han ynder de simple, usammensatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free