- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
554

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jonæsen, Søren, 1656-1717, Præst og Salmedigter - Jorden, Marcus, -1595? Geograf - Judichær, Ole, 1661-1729, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omarbejdelser af Salmebogen mellem Aarene 1691-97, men af
ubekjendte Grunde blev ingen af dem antagen, og «Den forordnede
nye Kirkesalmebog» (1699), der dog optog nogle af S. J.s Salmer,
blev samlet af en Kommission, hvori han lige saa lidt som Kingo
fik Sæde. Men ligesom Kingo til Trøst for sine fejlslagne
Forhaabninger fik Justitsraads Rang, tillagdes der formodentlig af
samme Grund 1695 S. J. Rang med Kjøbenhavns Sognepræster.

Hundrup, Præster ved Roeskilde Domkirke S. 23 f.
Brandt og Helveg, Den dsk. Psalmedigtn. I.
Paludan, Renaissancebevægelsen i Danm. Litt. S. 276.

J. Paludan.


Jorden, Marcus, –1595? Geograf,
var født i Krempe i Holsten og kaldte sig paa Latin Jordanus. Han var Magister og «velforfaren Mathematicus», da han efter Christian III’s Ønske 1550
kaldtes til Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns Universitet.
Han gav sig mest af med Geografi og Korttegning. 1552 sendte
han Universitetet et af ham udgivet Danmarkskort. Han holdt
Forelæsning over Ptolomæus’ Skrift «De situ orbis» og over
Apostelen Paulus’ Rejser. I Følge kgl. Befaling berejste han fra 1553
af de danske Provinser for at optage Kort over dem. Til
Universitetet kom han ikke mere tilbage; derimod blev han senere
(1568) Borgmester i sin Fødeby og levede der til sin Død 1595,
lige til det sidste sysselsat med sine Yndlingsstudier, vel anset og
æret i sin Kreds. Han efterlod Samlinger af historisk og geografisk
Art. Hans Kort over Slesvig og Holsten ere endnu bevarede.

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I, 637 ff.
E. Erslev, Jylland.

H. F. Rørdam.


Judichær, Ole, 1661-1729, Søofficer,
var Søn af Præsten Niels Olufsen J. til Vamlingbo paa Gulland; Moderen hed Anne
Nielsdatter Gardea; Navnet J. stammer fra en latinsk Tillempelse af
Slægtens Ejendom Dommerarv paa Gulland. J. er født paa denne
Ø 20. Marts (ell. 20. Febr.) 1661 og rejste, efter at Niels Juel 1676
havde erobret den, til Kjøbenhavn, hvor han, som 1683 blev
Student og 1684 Baccalaureus, studerede Theologi. Han kom
senere i Forbindelse med den ansete Videnskabmand Ole Rømer,
der underviste ham i Mathematik og anbefalede ham til Niels Juel
og Holmens daværende Fabrikmester, Admiral Henrik Spån. Hos
denne blev han antaget som Huslærer og skal have prædiket nogle
Gange i Holmens Kirke; da Spån imidlertid snart fik Øjet aabnet
for hans mathematiske Anlæg, skaffede han ham 1690 Ansættelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free