Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jürgensen, Christian, 1805-60, Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1835 med Titel af Professor, beklædte, indtil den
nedlagdes i 1853, dels samme Dag som Ramus (1834)
optagen i Videnskabernes Selskab, der i 1830 havde
tilkjendt et Skrift af ham om Differentialligninger
sin Sølvmedaille. Efter Ramus’ Død blev J. 1857
Professor ved Universitetet, i det han samtidig
forblev i en Stilling, han havde tiltraadt i 1842,
og som han stedse viede megen Flid og Interesse,
nemlig som mathematikkyndig Meddirektør for Statens
Livsforsikringsanstalt. Samme Stilling havde han ogsaa
1842 faaet i den almindelige Enkekasse, hvis Historie
1775-1845, da den ophævedes, han har skildret i et
Skrift, som udkom i hans sidste Leveaar. Han døde
15. Dec. 1860.
I Løbet af de 20 Aar, i hvilke J. var Lærer i
Mathematik for videregaaende Søofficerer, en
Gjerning, som han havde kjær, har han skrevet en
Række Lærebøger, dels elementære, nærmest bestemte for
Søkadetakademiet, dels Saadanne, som vare bestemte for
Tilhørerne ved hans videregaaende Foredrag. Blandt de
første har «Arithmetik og Algebra» (1836) fortjent
og faaet en saadan større Udbredelse, at den kunde
udkomme 3 Gange (3. Udg. 1846). Blandt de sidste bør
nævnes «Differential- og Integralregning» (1840). Den
i samme Lærerstilling foredragne «Analytisk Mekanik»
udkom først efter hans Død 1861.
J.s personlige mathematiske Undersøgelser findes
i Afhandlinger, som dels ere publicerede af
Videnskabernes Selskab, dels i Crelles «Journal
f. d. reine u. angewandte Mathematik». De sidste
og nogle af de første ere paa Fransk. En Del af dem
indeholder analytiske Behandlinger af Spørgsmaal
vedrørende Rotationers Sammensætning, derunder
Foucaults Pendulforsøg. I andre gaar han videre paa
de Veje, som vare aabnede ved Abels store Opdagelser
vedrørende Integralerne af algebraiske Differentialer
– Arbejder, der ikke gjøre deres Forfatter mindre
Ære, fordi det senere viste sig, at deres Resultater
allerede fandtes i den nu berømte Afhandling af Abel,
som Pariser-Akademiet alt for længe lod ligge hen.
Medens J. syslede med disse Æmner med en Mathematikers
Kjærlighed til sit Fag, fastholdt han bestandig
den Tanke, at det er ved sine Bidrag dels til
Naturvidenskaben, dels til den almindelige Dannelse,
at Mathematikken skal hævde sin Betydning. Selv en
Mand med fin Følelse og en ved det dobbelte Studium
næret alsidig Dannelse, med stor Kjærlighed til Musik,
som han dyrkede med Held, og med megen Interesse
for Filosofien, særlig J. H. Fichtes, vilde han,
i Tilslutning til v. Schmidten, at ogsaa hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
