- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
171

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kingo, Thomas Hansen, 1634-1703, Biskop og Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den ivrig danske Sprogmand og Metriker Søren Judichær (Gullænder)
(VIII, 556). Der fra gik K. til den større Skole i Frederiksborg,
hvor han havde Litterærhistorikeren Albert Bartholin til Rektor, og
blev Student 1654. Skjønt hans theologiske Studium blev afbrudt
baade ved Pest og ved Svenskernes Indfald, fik han dog Examen
1658 og blev nu Huslærer, først hos Slotsforvalteren paa Frederiksborg,
derpaa 1659 hos Fru Lene Rud paa Vedbygaard. I de
smukke Egne ved Tissøen førte K. nu i nogle Aar et fornøjeligt
og selskabeligt Ungdomsliv, skjønt Svenskerne i Begyndelsen
huserede og hærgede der paa en Maade, som endog bragte ham selv
i Fare. Herfra skrive sig hans tidligste Digte, der knytte sig til
personlige Smaaoplevelser og Venskabsforbindelser og derfor have
et velgjørende Præg af Humor, Liv og Virkelighed, som oftest
savnes i Tidens øvrige Digtning, ogsaa i K.s egne verdslige Poesier.
Det kun delvis trykte «Nævetud og Knud herud» (Knud
Hertugs Dag, 7. Jan., som «bærer Julen ud», og da man puster i
Næverne af Kulde) giver en realistisk-idyllisk Skildring af en Vinterdag
paa Landet med hele dens hyggelige huslige Stel, som i sin
troskyldige Snaksomhed stedvis minder om Voss’ berømte
«Siebzigster Geburtstag». Ikke mindre aaben Sans for Naturens og
Hverdagslivets Poesi røber «Sæbygaards Koklage» over den døde
Tyr, skjønt Æmnet er lovlig tyndt i Forhold til den langtrukne
Behandling, og skjønt den allegoriske Anvendelse paa Menneskelivet
falder ubehændig ud, – og især «Carsten Atkes Afsked fra
Løve Herred», der bevarer Minderne om gemytligt Samliv med en
af Digterens nærmeste Omgangsfæller, Godsinspektør Carsten Atke
paa Nørager, for hvis Børn han ogsaa havde været Lærer.

Imidlertid var K. 1661 bleven ordineret til Kapellan hos
Præsten Peder Worm i Kirke-Helsinge, nær ved Vedbygaard, hvor han
tilbragte 7 Aar, skjønt han allerede 1665 havde faaet Ventebrev
paa Kaldet i sin Fødeby efter Søren Judichær. Ved dennes Død
1668 blev K. Præst i Slangerup og tog Aaret efter Magistergraden,
omtrent samtidig med at han ægtede sin fordums Madmoder, P. Worms
unge Enke, Sille Balkenborg, en norsk Præstedatter, der bragte ham
3 Stifdøtre af sit forrige Ægteskab og for Resten allerede døde
1670. Som Bevis paa den Begjærlighed efter denne Verdens Gods,
for hvilken vor store Salmist ingenlunde var fri, har man anført,
at han før sit Ægteskab paa Enkens Vegne traf en Overenskomst
med Eftermanden i Helsinge, hvorved denne udbetalte en Sum
Penge i Steden for at forsørge hende paa Kaldet. Det er dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free